0 In Bakker

Benhård bakketur

122 km og 1200 højdemeter! Det var en flot – men HÅRD tur, jeg kom på i dag, sammen med Hanne, Peter og Kaj. Mange kilometer, helt vildt mange bakker og tilmed 10 sekundmeters strid modvind!

Efter de første 6 kilometer var jeg totalt syret til.

Peter lagde ud med hyggesnak – jeg var næsten ikke i stand til at svare.

Jeg kom i tanke om den der “tommelfingerregel”, jeg har hørt om for nyligt. Ikke den “tommelfingerregel” Henriette lærte os på dame MTB kurset (“I skal slappe så meget af, at I kan få en tommelfinger op i røven” (!!), men derimod den tommelfingerregel Rasmussen beskrev for mig, i “Rostgaard & Rasmussen på tur“: “Hvis du kun er i stand til at fremstønne enkeltstavelser, træner du puls ….”

Jeg skulle bare ikke træne puls 6 kilometer inde i en mere end 100 kilometer lang cykeltur med mange bakker!

Jeg måtte have fat I Kaj, som lå deroppe og trak den lille fire-mands gruppe med 33 km i timen i strid modvind, som om han var på tur med drengene fra gruppe B. Det her blev uden mig!

odder_ydingskovhøj

Instinktivt blev jeg vred – men jeg kunne mærke den her vrede ikke gjorde mig noget godt. Så jeg vendte mit tankesæt: For fanden, Helle. Du sidder i det mest trygge cykelselskab overhovedet. Gode venner – og så Kaj – min elskede. Min soulmate – som beskytter mig!

Her skal jeg ikke være bange for at vise svaghed!

Jeg fik fat i Kaj og fik farten ned på et plan, hvor jeg realistisk set kunne være med.

Turen gik hen over både Yding Skovhøj og Ejer Baunehøj, plus en hel masse andre stigninger, jeg aldrig har været på.

Efter 70 kilometer var jeg FÆRDIG. De sidste 50 kilometer var en kamp.

odder_bakker

Jeg overlevede fra gel til gel og jeg trak vores lille gruppes gennemsnitshastighed PINLIGT meget ned. For satan, hvor er det psykisk hårdt, at se de andre ligge der fremme og vente og vente og vente, mens man selv er ved at falde af cyklen af træthed.

Pyyyyhhh – Jeg må huske at TAKKE mine cykelvenner for, at vise SÅ stor tillid til min cykelmæssige formåen.

odder_hannehellepeter

Efter et bad og en god middag, gik turen hjem til Middelfart og medarbejdermøde hos Dini Tours. Den sidste briefing inden Tour de Paris 12. juli skulle på plads. Så skal vi snart i arbejdstøjet igen.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Latterligt!

Vi havde besøg af en latterkonsulent til gymnastikafslutningen. Til daglig sygeplejerske på en geronto-psykiatrisk afdeling (ikke noget at grine af). I fritiden: Latterkonsulent. Hun kom for at grine med os...

Close