0 Udgivet i Bolig og hjem

Besøg af Susanne

Sent på eftermiddagen fik Kaj og jeg besøg af Susanne.

Vi kender hende – men hun kunne ikke huske os. Det er også 17 år siden vi sås sidst.

Vi viste hende rundt: “Og her har vi så soveværelset – dejlig skabsvæg der. Og badeværelset. Vi ved det godt – trænger voldsomt til en kærlig hånd….”

“Man kan faktisk godt male fliser ….”, sagde Susanne.

“Vi ved godt, hvad man godt kan”, svarede Kaj og jeg. Men nogen skal gide gøre det. “Vi gider ikke”.

Så en tur ud i haven.

“Har I havemand? Jeg synes I skal finde en ny!!”. Hva’ fanden?! Kritiserer hun vores have …. ?? Det sgu da uhøfligt!

Mælkebøtterne er da kun knæhøje, det har før været værre og forresten har Kajs far været på ferie!

Videre over i værkstedet. Kajs dejlige – (dejligt rodede, men alligevel dejlige) – værksted. Uuhha – det bliver svært at erstatte.

“Jeg har det!”, siger Susanne. “Dejligt byhus med lille terasse og stort værksted. Tip-top i stand. Lige noget for jer”. Uhhh – hun lokker, gør hun. Hun er en god sælger.

“Ja? Måske?”

“Tak fordi jeg måtte se jeres hus”, sagde Susanne til sidst. Hun er ejendomsmægler og den selv samme som solgte os huset, for 17 år siden.

Nu skal det blive spændende at se om hun kan gøre det igen. Sælge vores hus? Måske?

Vi får se ….

Måske er der slet ikke nogen, der vil købe det.

Og måske vil vi slet ikke sælge alligevel?

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar