Vi har lige udleveret vores bilnøgler til en vildt fremmed ung mand på 18 år, som vi ikke kender! Han har taget den og er kørt sin vej!
Nu kører han først til Vejle, hvor han samler Nikoline op der hvor hun overnattede efter festen i aftes. Så kører han Nikoline til Esbjerg
ja, det er nemlig sådan Nikoline kan ikke køre selv.
Hun har nemlig ikke noget kørekort!!!!
For det ligger i den pengepung, som hun glemte i Esbjerg i går, i det sommerhus hvor de holdt weekend (I øvrigt den her fremmede unge mands forældres sommerhus).
Og man må som bekendt ikke køre bil uden kørekort
Han gør Kaj og jeg Nikoline en stor tjeneste, den her unge mand. For hvis HAN ikke var så flink at køre for hende lige nu, så havde JEG sikkert været nødt til at køre til Esbjerg efter Nikolines glemte pengepung
Så tak for det, da.
Vi låner ellers normalt ikke sådan vores bil ud til fremmede mennesker, Kaj og jeg. For tænk nu hvis der skete noget? Den kattepine vil vi ikke sætte nogen i.
Men vi behøver ikke være bekymrede, for han kører pænt, den unge mand DET gør han, forsikrer Nikoline os.
Han har nemlig ikke RÅD til at få flere klip i kørekortet
For han har kun ét tilbage!!!!
3 Comments
Sif
28. oktober 2007 atHa ha! Det er da betryggende 😉
Soltoften
28. oktober 2007 atVældig betryggende at vide, at han trods alt har ét klip tilbage… *GGGG*
anette
28. oktober 2007 atDer er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget 🙂