Min far købte sig en dødsmart “Kim Larsen-kasket” under mandagens juleindkøb i Kolding Storcenter.
Om det var kaskettens skyld, at han på vej UD fra storcentret parkeringsplads, pludselig kørte bil som trafikant med blød hat, skal jeg ikke kunne sige …
Men pludselig holdt han for rødt lys ude midt i et temmelig trafikeret kryds.
“Du holder ude midt i krydset!”, råbte jeg forskrækket, da de modkørende biler begyndte at komme fra siderne.
“Sludder. Jeg holder da ved den hvide linje …”
“Ja. Midterlinjen!!!!”.
Jamen, sådan kan man åbenbart forveksle de hvide streger på vejen? Jeg lod mig langsomt glide ned i bunden af bilen, mens jeg bad for mit liv.
Og vi overlevede da også …. og pyyyyyhhhhh …… så kom vi til at grine.
Grine så tårerne trillede. Og som min mor sagde fra bagsædet: “Griner du altid, når du er bange for at dø?”
2 Kommentarer
Ib
13. december 2011 atDuggede ruder og silende regn. Tæt trafik. Køer i lange baner. “Benzin- og dieseldrevne indkøbsvogne” i frit flow. Et hav af blinkende lys i skiftende farver – til højre, tilvenstre, ligeud – tilbage hvor du kom fra. Hvor ska’ du hen du. Hvide streger på vejen. Fuldt optrukne, hajtænder og punkterede linjer. Fik du set hvad du ville og fik du købt dét du kom efter.
“Sikke voldsom trængsel og alarm” – ikke bare i Julen, men også her ude i trafikken.
Holdt i kø for grønt, holdt afstand, overholdt spilleregler og fulgte op i køen. Holdt så for rødt – kører aldrig over for hverken gult eller rødt. Ikke fordi det er noget særligt. Regner blot med at de andre også regner med det samme som jeg regner med.
Så jeg holdt for rødt ved fuldt optrukken – køen foran forsvandt i horisonten. God tur og kom godt hjem.
Regnen siler ned og ruderne dugger. Jeg overholder alle trafikale konventioner, bedst som jeg de facto holder for rødt midt i et stærkt trafikeret vejkryds.
Nå, ja – hvad faen – I ens egen automobil befinder man sig de facto – både i fysisk og i juridisk forstand – på privat område.
Så skiftede lyskurven den røde farve ud med grønt.
Det er nu en god opfindelse med de dér lyskurver.
Vender næsen hjemad – kører ligeud indtil jeg drejer og kører lige ud – mod øst forstås. Ude godt – hjemme bedst. Om et års tid er det Jul igen.
Helle
13. december 2011 atSikke et held, juleindkøbene snart er overstået …. 😉