0 Udgivet i Dengang mor var "dreng"

Blichers ishus

Coronaruten. Ned til færgelejet og tilbaws igen. I morges løb jeg ruten for 21. gang siden lockdown!

Og som tidligere fortalt, popper minder fra min barndom op hist og pist på ruten. Ved rutens vendepunkt – færgelejet – lå f.eks. Steen Blichers ishus.

Steen Blicher var en tavs og forholdvis rar mand (lidt frygtindgydende for en lille pige). Det var ikke is og slik, min mor og far ødslede penge væk på, så det var ikke fordi jeg købte is i hans ishus særlig tit.

Men når man gjorde, ville man godt lige trække handlen lidt ud.

Han havde nemlig noget så sjældent som et farvefjernsyn i sit ishus. Det sad han og så på, mens han ventede på kunder i butikken. Og det var fantastisk at se farver på en TV skærm. Man ville gerne lige kigge med lidt. Men Steen Blicher var hurtig til at lange en raket-is over disken, så han kunne vende tilbage til sit fjernsynsprogram.

Han havde 2 hunde. Collier. Den ene brun (den hed Lassie, selvfølgelig). Den anden var lidt mindre og sort. Den hed King.

Når jeg legede med Jette (altså ikke hende Jette jeg fortalte om forleden, som blev trafikdræbt, men Jette fra min egen klasse), så spurgte vi Steen Blicher om vi måtte gå en tur med hans hunde. Det turde Jette godt at spørge om. Hun var god til hunde, selv var jeg ikke det store “hundemenneske”.

Hundene var rare og rolige.

Vi gik op og ned ad strandstien med dem – men for mit vedkommende fik hundelufteriet en brat afslutning. Det skete den dag den ene hund ÅD en anden hunds hundelort!! Den stoppede simpelhen op og gnaskede den indtørrede hundelort i sig, som var det en hundekiks. Jeg var FÆRDIG med at gå tur med en hund, der kunne finde på at gøre noget så ULÆKKERT!

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar