7 Udgivet i Bolig og hjem

Boligdrømme og bratte opvågninger

Med jævne mellemrum bliver vi rigtig, rigtig trætte af vores hus.

Huset er for lille og haven er for stor – den gider vi ikke. Efterhånden trænger både er det ene og det andet til en kærlig hånd – og det vi gider ikke. Badeværelset er renoveringsmodent, køkkenet burde skiftes ud, stort set alle døre og vinduer binder og hænger – og vi gider ikke.

Træværket skal males igen.

Oven i det kommer, at taget på garagen er ved at falde af – det gider vi SLET ikke!

Hvorfor ikke simpelthen sælge skidtet og købe noget andet? Noget nemt og vedligeholdelsesfrit? Og billigt?

Når vi får det sådan, så tager vi den lokale avis, sætter os ned og nærlæser husannoncerne:

"Nyt, spændende projekt … 143 m2 …. God belig…. 2.695.000" – !!!

Næste:
"Charmerende og hyggelig sammenbygget … 75 m2 …1.595.000" – !!!

Næste:
"Centralbeliggende … håndværkertilbud – ??" Glemt det!

Næste:
"Flot, præsentabel …" ???? Nåh nej – når de viser billeder af udsigten ud af køkkenvinduet, i stedet for billeder af huset – så er i det hvert fald ikke til at betale.

Sådan fortsætter vi. Når vi er nået igennem "Et godt Hjem", "Home", "EDC" og "Nybolig", så holder vi igen af vores lille "knaldhytte".

Vi skal hverken sælge eller købe.

Vi vil ikke betale og vi gider vi ikke!

Andre blogindlæg

7 Kommentarer

  • Svar
    Talfeen
    20. marts 2007 at

    Jeg så engang en meget lang liste i et gør det selv-blad, der beskrev, hvad man kunne gøre, før man satte huset til salg for at få en bedre pris.
    Sidste punkt var: -Nu, hvor alle de små ting er ordnet, så se på dit hus igen. Vil du overhovedet sælge?
    Jeg synes det var det sejeste punkt på hele listen. For det vil man som du selv nævner tit ikke. Der er bare så meget, man burde ordne. Og vi gider ikke.

  • Svar
    Tina
    20. marts 2007 at

    Vi skal snart til at købe. Jeg er helt gråhåret over alle de penge der skal lægges i et hus. *SUK*

  • Svar
    Hanne
    20. marts 2007 at

    Men det er sjovt at surfe efter huse! Især på http://www.boligsiden.dk hvor alle ejendomsmæglere er samlet på ét sted så det er overskueligt og meget let søgbart 🙂

  • Svar
    Susan
    20. marts 2007 at

    Det er altid sjovt at droemme. Men man skal noejes med det og lade vaere med at kigge paa priserne. da vi boede i Danmark droemte jeg om hus ved Bagsvaerd soe – de var godt nok ogsaa dyre, saa var jeg lige pludselig godt tilfreds med vores lejlighed. 🙂

  • Svar
    Moster Tulle
    20. marts 2007 at

    Men mon ikke i har en pæn friværdi som kan skydes i et næste hus, hvis i alligevel en dag falder for fristelsen? Men ja, hvis huset grundlæggende er fint, så er det måske bare et spørgsmål om at få ordnet nogle af de ting, som i er trætte af. Men når man sætter til salg, synes man pludselig at ens hus er så dejligt, at man næsten ikke nænner at flytte (og vi er flyttet 5 gange på 17 år, så en vis træning er opnået).

  • Svar
    Helle
    20. marts 2007 at

    Min nabo har lige solgt en ordenlig bid af sin grund/have, til hans nabo til den anden side. Begge naboer er glade – den ene slap af med et hjørne af have, han alligevel ikke brugte og den anden fik mere plads og kunne anlægge en stor bred indkørsel.
    Jeg er grøn af misundelse.
    Hvem vil købe 500 m2 af min have?

  • Svar
    Carina
    22. marts 2007 at

    Kan du ikke lige sende den over til mig jeg vil rigtig gerne have have, men priserne på jord er meget dyr her i Københavnsområdet.

  • Læg en kommentar