0 In Mallorca

Brbbrrrrbrbrbrbbrbrbrbrbrb

Mandag stod på ”Skilpadderuten” og grupperne mødtes kl. 9.15.

Vi blev delt op i 1 A/B hold (som Nikoline tog med), 2 C hold (jeg snuppede det ene) og et lille caféhold med bare 2 deltagere.

Regnen lå tungt over Mallorca hele dagen. Her er så diset, at vi ikke kan se bjergene omkring os.

Vejene var møgglatte og nedkørslerne hæslige.

Det blæste – og hold da kæft, hvor vi frøs!

På torvet i Petra mødtes vi for at spise frokost. Torvet var tomt, regnen silede – vi kunne ikke sidde ude.

nikoline_fryser

Vi spiste på en af caféerne, som hurtigt kom til at EMME af våde cykelryttere og da turen gik videre rystede vi af kulde. Drivvåde i 10 graders varme – Det er sgu da lige til at blive syg af, det her?

Vi fik da heldigvis varmen efterhånden som vi cyklede – og allerede kl. 15 var vi hjemme ved hotellet.

Ingen poolbar.

Ingen after-cykling – bare direkte op i et varmt bad.

Så er cykeltøj og cykelsko IGEN dyngvåde.

Efter badet iførte jeg mig ALT det sommertøj, jeg har med herned. Lag på lag i forsøg på at få varmen. Ned under et varmt tæppe og nescafé i kruset.

Bortset fra kulde og blæst og regn, forløb dagens ture uden uheld. 75 kilometer, blev det til. Nikoline havde en fin tur i A/B gruppen og fik besejret Maria-bakken igen-igen og jeg tror også hun fik kørt sig i respekt hos A/B holdet – det er tydeligt at mærke, at alle er ude og ”se hinanden an” og prøve sig selv af, i forhold til de andre.

Dybest set anstrengende.

Det siges, at der skulle blive lidt sol i morgen?

Hold KÆFT, hvor vi trænger til at blive varmet igennem, efter den 5. regnvejsdag på Mallorca. Jeg begynder at glæde mig til en uge i Tyrkiet om bare 14 dage.

29. april 2013 – min og Kajs 24. års bryllupsdag – er ved at være til ende. Nu vil jeg sende en VARM hilsen hjem til ham. Måske hygger han sig ved vores VARME brændeovn med et glas rødvin, inden han putter sig under sin varme DUN-DYNE?

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Aussiefloyd

Apropos selvforkælelse på en mørk januardag - det er ikke spor for tidligt at glæde sig til sin fødselsdagsgave: En tur til Hamborg og se Australian Pink Floyd Show :-)

Close