0 In Løb/ Op af sofaen

Bro Genåbningsløbet

I dag løb jeg min kun 2. 10-kilometer nogensinde. For mens jeg har cyklet omkring 70 motionscykelløb i mit liv, så kan det stadigvæk tælles på bare 2 hænder, hvor mange gange jeg har stillet op til løbe-løb.

Første gang jeg løb 10 kilometer var i 2013 til Odense Zoo-løbet. Dengang sluttede jeg mit blogindlæg med at skrive, at hvis jeg nogensinde skulle løbe 10 kilometer igen, skulle jeg have smidt nogle flere kilo.

Det kom ikke til at ske. Helle er som Helle er og det bliver Helle nok mere eller mindre ved med at være resten af livet .

I stedet tog jeg min trofæ-tshirt fra min første Triathlon på, for at psyke mig selv (dukanløbe-dukanløbe-dukanløbe) og så stillede jeg mig nede bagerst sammen med dem der regnede med at gennemføre på over 60 minutter. 6000 deltagere var med og det begyndte at regne, netop som vi blev sendt af sted.

Mit løb gik fint. Og som altid når jeg løber med andre, ansporer det mig til at tage færre gå-pauser. Jeg finder et tråd sammen med ligestillede og falder ind i rytmen sammen med dem. Jeg havde det godt under hele løbet – men hold op, hvor det langt at løbe 10 km.

Når jeg synes det blev hårdt, sagde jeg til mig selv: “Hold op med at pive! Du er lige kommet igennem Korsikas bjerge. Du har muskler i benene til det her”.

Det er fint at prøve at løbe et længere løb en gang imellem. Jeg gør det gerne igen … bare ikke for tit.

Lige inden målet, efter at vi var løbet tilbage over den Gamle Lillebæltsbro, var en løber faldet om. Ambulance og redningsfolk var på stedet. Vi kunne se de gav hjertemassage. “Der stødes!!”, blev der råbt og alle trådte til side. Jeg nåede at se, at det var en slank, fit-udseende, yngre mand, der lå der udstrakt på den regnvåde og kolde asfalt. Uhyggeligt!

Kaj fangede min swim-bike-run-løbetrøje på målstregen, efter den sidste lille bakke op af Brovejen.

Jeg kunne jo løbe 🙂

En time og 10 minutter var jeg om at komme rundt. På intet tidspunkt forsøgte jeg at løbe hurtigere (tværtimod). Jeg arbejde på at have det godt. Disponere. Jeg tog kun få og meget korte gåpauser.

“Se min medalje!”, siger jeg stolt til Kaj. Han synes den var grim.

Så fik jeg lige en tår at drikke og en varm trøje på. Så trampede vi hjem til Strib på vores Nishiki-cykler. Ahhhhh – nu skal der strækkes ud og hviles igennem og lørdagshygges.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Det’ et sundhedstegn

For pokker. Jeg har en møgirriterende rastløsthed i kroppen, her til aften! Jeg har lyst til at gå en tur inden sengetid. Jeg pakker svømmetasken til i morgen tidlig. Jeg...

Close