0 In Orienteringsløb

Brombær skal angribes fra oven

I morges modtog jeg den første af tolv ugetræningsplaner, som gerne skulle ruste mig til den 4:18:4 tri-udfordring, som jeg og én mere har meldt os til. Den indeholdt mindre cykling, end jeg normalt cykler på en uge, mere løb og en svømmetræning, som jeg straks gav mig til at pille fra hinanden.

Typisk mig! Det er næsten lige som når jeg laver mad efter en opskrift. Jeg gør aldrig som der bliver sagt (1 tsk. chili? Hvorfor det?? Jeg vil hellere have 1½ tsk. paprika!). Hvorfor skal jeg f.eks. lige svømme 22 baner crawl?! 20 baner passer mig bedre – det er et rundt tal.

Den ene af de 2 løbetræninger, kunne jeg passende fyre af i dag. Jeg var nemlig så heldig at have en invitation til et O-træningsløb.

Buffen godt ned over ørerne og så UD i snevejret i min lokale skov – Staurby Skov.

Den er udfordrende at løbe i, så det var heldigt at jeg havde personlig træner på. Jeg fik en masse gode tips, f.eks dette:

Brombær skal angribes fra oven!

Vel hjemme efter de 6,5 kilomers løb, kunne jeg konstatere, at jeg igen har blodige og forrevne ben og at sofaen ganske rigtig (som min træner forudså) sprang på ryggen af mig straks den så mig, den bandit!

Supergod løbetræning!

Det er det jeg siger – det er meget sjovere at løbe, når der er noget at løbe efter. Så har man nemlig ikke så ondt af sig selv.

Så er orienteringssansen boostet lidt og jeg er klar til i morgen, hvor jeg cykler vintercup solo, nu da min makker er taget på skiferie.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Mand på løbehjul

Det er morgen og jeg cykler til arbejde på min hvide MBK med blomster i cykelkurven. På min vej møder jeg en granvoksen mandsperson på løbehjul! Et lille bitte løbehjul...

Close