0 In Ferie/ Ud på tur

Cayon-turen

I morges startede vi dagen med fællesfoto i klubtøj og herefter kom udfordringen med, at få 47 Baghjulere delt fornuftigt op i 5 hold.

Nogle grupper kom til at passe, andre blev for store og der måtte rykkes lidt rundt på deltagerne. I gr. D (som vi kalder gr. 4 hernede) blev vi 9 deltagere, hvoraf nogle af dem egentlig havde valgt en gruppe højere, men mere eller mindre blev opfordret til at skifte gruppe, fordi den de havde valgt var for stor.

Vi drog ud på tur nr. 20 – Canyon turen. Og vi startede med en punktering få km hjemmefra. Så var det med punkteringer da heldigvis overstået.

Turen gik ned gennem en kløft, med de smukkeste klipper, hvor store grippe svævede oven over os. Men dem behøver vi ikke være bange for, for grippe går ikke til angreb før de er sikre på, at deres bytte allerede er HELT døde. Det var vi ikke.

Ruten gik samme tur ud og hjem (pånær en lille krølle omkring en sø, som viste sig at være helt udtørret).

Derfor fik vi Col d’Ey (728 hm) 2 gange.

Turen var virkelig hyggelig. Vi holdt en dejlig kaffe/sodavandspause i en lille village. Temperaturen lå på 30 gr. varme – SÅ skønt.

På stigningerne kørte vi enkeltmandskørsel – selvfølgelig med tilbud til de hurtigste på toppen om at komme ned og hente sidste mand og få turen en gang til (Hvorfor er der aldrig nogen, der tager imod det tilbud??)

Vi spiste frokost i byen Rémuzat, hvor vi mødte Kajs gruppe. Det er ikke nemt, at finde plads på restauranterne, når vi kommer mange – det er faktisk en af grundene til, grupperne ikke skal være for store. Men det lykkedes at få noget at spise – jeg fik Salade Italienne, og det var supergodt at cykle videre på.

Hjemturen hen over Col D’Ey 2. gang var gloende hed og føltes hårdere end først på dagen. Måske var det fordi vi nu var vi mere trætte. Det var blevet hen på eftermiddagen og vi nærmede os 80 kørte km.

Det var i hvert fald på det bjerg, at Dorte og jeg havde en eksistentiel snak om, hvorvidt det var hovedløst at tro, vi skulle cykle op på Mont Ventoux i morgen?

Jeg ved tilfældigvis, at der er en fantastisk rute, som går rundt om bjerget. Men vi fik taget et flot billedet til vores cykelscrapbog, som vokser sig større og større – med Mont Ventoux i baggrunden.

Vel hjemme på hotellet bød Dinis team på “bagsmæk” og de andre grupper kom hjem. Og der var Baghjulshygge og røver-historier ude fra ruterne for alle penge.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar