0 In Arbejdslivet

CoHVID Jul

Det er tidlig morgen udenfor og mørkt. Om lidt sætter jeg mig ud i min bil og bevæger mig tværs over Fyn og på arbejde.

Da Danmark blev lukket ned i marts, blev min arbejdsplads delt i 2 celler, der blev hjemsendt på skift og endte med ikke at se hinanden i 2 måneder. Den dag vi gik hjem, sagde vi i sjov til hinanden: “God jul!” …. ha’ ha’ hvor sjovt. Som om vi ikke skulle ses før til jul? JEG kunne ikke forestille mig – dengang – at det her skulle vare flere uger!

INGEN af os drømte om, at vi stadigvæk ville kæmpe med Coronaen til jul.

Og nu er det jul.

Og 38 kommuner i Danmark har (igen) lukket ned i går (…. dog ikke min) og min arbejdsplads ligger lige præcis en 10-15 km uden for en nedlukket zone (Odense). Nogle restriktioner varer helt frem til udgangen af februar.

Det’ satme træls det her!

På min arbejdsplads er man gået Corona-kold. I foråret blev vi hjemsendt, vi brugte gummihandsker på kontoret, låste toiletter af og sprittede dørhåndtag. Nu orker man ligesom ikke mere. Vi går på arbejde og i dag har vi salgsmøde og samling af kolleger lige fra det nordlige Jylland, til Sjælland og til det sydlige Fyn (og nej, nej …. vi kysser ikke … men alligevel). Vel nok noget nær en tredjedel af mine kolleger, kommer fra de røde nedlukkede zoner. Med dem, skal jeg tilbringe arbejdsdagen. Bagefter tager vi hjem og holder jul, med vores familie.

Lyder jeg træt?

Det er som om folk ikke oooooorker tage sig af det mere ….

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar