0 Udgivet i Ferie

Col de Propriac + det løse

Sidste cykeldag i Provance blev en skøn solskinsdag. Min gruppe kørte 77 km og 1100 højdemeter, med Col de Propriac og Col de Croix Rouge som de stejleste stigninger.

Vi havde det mega hyggeligt.

Vi cyklede igennem Nyons og holdt kaffepause ved den gamle middelalderbro, der blev bygget i 14. hundrede tallet.

Og vi havde en god frokostpause i solskinnet i byen Mirabel-aux-Baronnies. Jeg gav den gas med en gang Fish-and-Chips efter en uge, hvor jeg ellers har spist så sundt, så sundt.

På hjemturen fik vi et par strækninger på lidt for store veje, efter min smag. Af samme grund, fik vi flere gange skæld ud af sure bilister, der dyttede af os. Og der opstod et par farlige situationer.

Men vi landede heldigvis vel hjemme ved bagsmækken i god tid til at aflevere cykler, som Dinis jo skal køre hjem I aften. Vi andre skal for sidste gang spise her på hotel L’Olivier, hos Patron Paul, med hvem jeg har fået snakket fransk i løbet af ugen. “Ohhhh, Helene!“, siger han, når han ser mig og roser mit franske.

Det er SÅ godt, at ugen er gået og gået godt uden uheld. ALLE er kommet godt igennem. 47 mennesker, 6 cykeldage og ingen uheld.

NU trænger min krop godt nok også til weekend. Jeg har en god lang hjemrejse i morgen, som jeg kan hvile ud i.

Baghjulets Provencetur 2021 er slut! Det lykkedes os, at få den godt gennemført efter 1 års corona-forsinkelse.

Jeg har cyklet 380 km og 4900 højdemeter i ugen der er gået.

Tak for denne gang, Provence.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar