5 In Cyber-livet

Cookie-tyranni

Sætter mig til rette lørdag morgen, med morgenbrød og kaffe – og åbner mine elektroniske nyhedskanaler. Som altid blafrer reklamerne op i hovedet på mig. Jeg er som regel god til at kigge forbi dem, men i dag fanger én banner annonce alligevel min opmærksomhed.

Om jeg har ondt i nakken? Gu’ fanden har jeg ondt??

Ikke sjældent imponeres jeg over, hvor målrettede reklamerne er.

vhorveddedetfra

Der ligger selvfølgelig en masse cookies på min computer fra sider med øvelser mod ondt i ryggen og video’s med coretræning, eller fra artikler om vedligeholdelse af kadavret! Jeg bruger mindst 8 timer om ugen på at arbejde SMERTER ud af min krop.

Når jeg giver fortabt, æder jeg nogle Ibumetin og får et par timers ro.

Jeg har altid ondt i nakke og skuldre og rygstykker. Der er daglige minder om mine to brækkede kraveben, og skruerne jeg måske burde få taget ud?

Jeg får ondt, hvis jeg sidder (for meget?), hvis jeg står (for meget?), hvis jeg løber, hvis jeg ligger i min seng (for meget?), kører bil (for meget?) … jeg kan bare ikke finde ud af, hvad for meget er – kun konstatere, at det er blevet meget værre efter, jeg er begyndt at gå på fuldtidsarbejde og tilbringer 1½ time siddende i en bil, hver dag.

Nå – jeg plejer ellers at slette cookies med jævne mellemrum, når banner reklamerne begynder at BLAFRE rundt fra de sider, jeg senest har besøgt.

Helt galt går det, når jeg kigger på tøj i de store webshops. De er voldsomt aggressive – men alligevel ikke intelligente nok til at lade være med at bombardere mig med de modeller jeg allerede har købt. Tumper!

Når jeg bliver FOR træt af det, sletter jeg cookies på min computer. Nogen lærte mig faktisk for mange år siden, at det var en god idé at gøre … husker ikke hvorfor. Man kan sætte sine browsere til at gøre det automatisk.

Men!

Når jeg sletter cookies, så begynder “cookies mareridtet” jo forfra! Man kan ikke gå forbi den mest simple, ligegyldige ferie-hjemmeside, uden at der popper vinduer op foran en, hvor der står det, vi allesammen godt ved:

Denne side gør brug af Cookies. (wwoooooow – breaking!)

Vil du acceptere det? Ja/nej?

Har jeg noget valg, for pokker? Jeg kommer her, fordi der er noget jeg vil se og selvom jeg siger nej, og går til konkurrentens hjemmeside i stedet, får jeg stillet samme spørgsmål.

Det er OK. Fint nok. Jeg ved det og jeg sletter dem jo bare .. med mellemrum.

Hvor ER jeg træt af det cookie tyranni!

Hvem har fundet på den åndsvage ide, med de cookie-meddelelser???? Og hvad skal de gøre godt for, kan nogen fortælle mig det?

PS. Glemte at fortælle, at jeg læste annoncen om “ondt i nakken” og hvad stod der? At jeg skulle røre mig!! FLERE nedslående ikke-nyheder på nettet 🙁

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Catarina
    18. oktober 2014 at

    Hvis du bruger Chrome eller Safari som browser, så kan du slippe for alle de reklamer med et simpelt plugin. 🙂 Her har vi ikke haft reklamer i flere år. 😉

  • Reply
    Helle
    18. oktober 2014 at

    Hvad er det for et plugin? Jeg bruger Crome.

  • Reply
    Helle
    19. oktober 2014 at

    Tak 🙂

  • Reply
    Helle
    20. oktober 2014 at

    Årh, skal da lige love for det virker, det plugin. Det var da vildt. Tak for linket 🙂

  • Leave a Reply

    Read more:
    Giv agt – kronvildt på Øster Allé

    Min fredag startede i svømmehal kl. 5. Da jeg kørte fra svømmehallen efter endt svømmetur, mødte der mig et sjældent syn - der midt på Øster Allé i Strib by mødte...

    Close