0 Udgivet i Fest

Coronafødselsdag

Nej – helt alene følte jeg mig nu langt fra på min Coronafødselsdag.

F.eks stod der én ude i regn og rusk, for at hejse et flag for mig.

Der var god vind i sejlet i dag og jeg kunne nyde flaget fra mine vinduer hele min fridag.

Dernæst strømmede det ind med fødselsdagshilsner, på mail, sms, telefon og på Facebook dagen igennem.

Jeg hyggede mig med projekt “sylte og bage”. Ind imellem lavede jeg lidt foreningsarbejde (Baghjulets nye hjemmeside gik i luften på min fødselsdag), jeg fik en sund grøntsagssuppe til frokost og så et TV program om en base-jumper, der endte med at slå sig selv ihjel som 23-årig (ikke flere fødselsdage til ham).

Senere kom mit lille fødselsdagsselskab og jeg fik gaver. Vi spiste god mad (Pulled Duck Burger og kransekage til dessert). Festen sluttede ikke for sent, så nu kan jeg slappe af på sofaen sammen med Kaj og en god film. Weekenden er først lige begyndt og der er (selvfølgelig) ikke meget på programmet.

Og efter den 22. Januar plejer dagene langsomt at blive lysere.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar