Cykeldebut med forhindringer

I dag kom dagen, hvor vi skulle prøve at se, om vi kunne få gjort en cykelrytter ud af Nikoline. Kaj havde tilpasset min gamle Bianchi, så efter aftensmaden cyklede  Niko og Mummy mod Strib.

Det gik helt forrygende!

Nikoline skulle lige lære gearerne at kende, men da hun først havde fundet fidusen, var hun flyvende.

Vejret var rigtig flot, så vi gjorde den planlagte 15 km lange rute lidt længere og fortsatte ud over Røjle.

Har I forresten lagt mærke til de flotte negle hun har der? Sådan nogle flotte negle havde de cykelryttere jeg cyklede sammen med i gruppe C i går aftes ikke …

Ved Staurby begyndte turens udfordringer og det var mig, der var årsag til dem. Jeg punkterede!!

Af med dækket.

Kom …

Kom …

Jeg sagde AF med dækket!!

Efter en del asen og masen lykkedes det at få dækket af, at få slangen skiftet og at få pumpet slangen op igen.

Men SÅ kom det svære. At få baghjulet på igen. Og nu var det, at min praktiske datter (som er manden i huset når far ikke er hjemme – og det er han ikke for tiden) – måtte træde til. Efter utallige forsøg lykkedes det os ved fælles hjælp at få baghjulet på, men først efter at vi nærmest havde fået slået KNUDER på kæden.

Vi blev enige om, at vi nok hellere måtte liste hemad – defekten havde også taget henimod en halv times tid. Min hjemtur foregik forsigtigt, for baghjulet “bumbede” som om jeg cyklede på en “hurlumhejcykel”. Jeg har kørt cyklen i Kajs værksted. Jeg håber han når at kigge på den, inden næste træningstur …

Og her skal I se, hvordan Nikolines fine, fine manicure-acryl-negle så ud efter cykel-reparationen. Det er måske derfor, der ikke er så mange cykelryttere, der går til neglekonsulenter og får sat kunstige negle på …?? 🙁

PS. Nikolines første træningstur blev 22 km. lang og havde en gennemsnitshastighed på 22 km/t men hun havde meget mere i benene.