0 In Vi ser cykelløb

Cykelløb i min by

Der var cykelløb i min by i dag – DM i landevejscykling.

Først så vi damerne køre om mesterskabet hjemme fra sofaen. Fantastisk at se sin by fra den vinkel, mens vi fra stuevinduet kunne se TV-helikopteren hænge ude over Staurby Skov.

Bagefter spang vi på hverdagscyklerne og trillede ind til ruten. Dejligt, at opleve noget RIGTIG cykelløb. Og hvor HAR vi dog haft mange gode cykelløbsoplevelser her i byen.

Denne Corona-sommer har vi ikke set meget …

I den festlige anledning, havde vi besøg af Nikoline og svigerdrengen, som skulle heppe på svogeren. Vi tog plads på toppen af Kongebrobakken, hvor folk forsøgte at holde pænt afstand (I målrområdet måtte tilskuere ikke komme, pga. forsamlingsforbud).

Niko og svigerdrengen (og ja, du ser rigtig- det er en TV Kendis der til venstre. Rosa fra den Storebagedyst er til cykelløb!! #starstruck)

På vej til Kongebrobakken, aflagde vi besøg på andre gode Middelfart-bakker, hvorfra vi kunne følge løbet.

Og svogeren fra Team Aura-Energi fik vi heppet på.

Kasper Asgren blev dansk mester i år (og svogeren (forrest til højre her) fik en 15. plads).

Vi tog afsked med Niko og svigerdrengen sidst på eftermiddagen. De kørte hjem til Tilst, mens vi selv cyklede hjem til Strib.

PS. Fra Tour de Vestfyn-pladsen (hvor der ikke har været Tour de Vestfyn i år, pga. Corona aflysning) og frem Skovsvinget før Lillebæltbroen, talte jeg 44 tabte, tomme gel-emballager på ruten. Håber sørme nogen kommer og fejer op … ellers kan cykelryttere godt gå hen og blive lidt upopulære. Ingen skovsvin her.

Weekenden er fløjet af sted og jeg har nydt hvert minut af den …

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Team Fam-Stougård vandt

Forleden dag tilmeldte jeg et hold til Middelfart Kommunes kampagne "Familien Cykler". Der er 7 deltagere på vores hold og vi kalder os Team Fam-Stougård. Vi består af 5 kvinder...

Close