0 In Motionscykling

Cykeltur med DCU gæsterne

Hele lørdag formiddag gik jeg – alt i mens jeg var huslig – og kiggede ud af vinduet. Det VAR bare ikke vejr til en tur på landevejsraceren! Det var koldt og det blæste.

Men en sådan skulle jeg ud på, for jeg havde meldt som turleder for gruppe 2 til DCU festens cykeltur. Og fordelen var ellers i år, at jeg var på hjemmebane, for festen bliver holdt i Middelfart.

Faktisk vidste jeg ikke engang, om der overhovedet var nogen der ville med ud at cykle i gruppe to? Og hvis der nu ingen var, behøvede jeg så møde op? Men altså – på med cykelklunset og raceren ned af krogen. Den har ikke været ude siden Alpetramp.

Det viste sig at 3 havde meldt sig til i min gruppe og vi startede alle i en samlet flok fra hotellet, hvorfra vi kørte ud mod Strib i fint tempo. Vi kørte mod Røjle og Båring Sommerland og da bakkerne kom blev det HÅRDT at forsøge at hænge på Worres gruppe. Jeg kunne pludselig tydeligt se, hvem mine gruppemedlemmer var – det var alle os der hang.

Hold-da-kæft – i virkeligheden havde jeg slet ikke planlagt at følge efter gruppe 1.

Men det blæste bare en halv pelikan og vi havde modvind ud og det så rart at ligge godt i læ her. Så vi gjorde en indsats for at hænge på, så længe vi kunne.

Ved Indslev Kirke sagde jeg, at nu brækkede gruppe 2 fra. Det var der flere, der var glade for (sikkert også i gruppe 1!) – min lille firemandsgruppe kørte nu resten af turen alene og det gik fint. Den ene fyr, blev skubbet hele vejen hjem. selvom vi havde en forrygende rygvind hjem.

dcuturen2014

(Beklager billedet – ikke den smukkeste gruppekørsel – men jeg gad ikke opdrage på fremmede mænd.)

I stedet gav mig til at smal-talke – “Og hvad laver I så til Post Danmark Rundt?“. En var kommissær. En var Race Marchall. Det var DAJLIGT at få tempoet derned, hvor man havde luft til at føre en samtale.

Vi landede på opløbsstrækningen (Østre Hougvej) præcis samtidigt med gruppe 1. Det var godt timet. Kaj gik med op på hotellet for at drikke øl og jeg cyklede hjem for at få et bad. Festmiddagen er først kl. 19.30. Jeg har timevis til at slappe af herhjemme.

Det var faktisk dejligt med en frisk cykeltur – mine lårbasser brænder godt nok og jeg føler mig stadigvæk varm i kinderne.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar