5 In Familie

Dåb

Så fik vi døbt lille Laura.

Nu har Nikoline, Emilie og Sabine – hhv. kusine, kusine og søster – hhv. 17, 15 og 15 – sagt ja til at opdrage lille Laura i den kristne tro – altså hvis hendes forældre skulle gå hen og dø før hun blev voksen (det gud forbyde!).

Det skulle de da ellers nok få noget sjov ud af de fire piger – kunne I forestille jer det?

Jeg kommer kun i kirken når der er dåb, konfirmation, bryllup eller begravelse. Så har jeg altid den der lidt forlegne fornemmelse af, at træde ind i en verden, der ikke er min. Jeg er skrækkelig bange for præsten skal opdage, hvor ukristelig jeg i virkeligheden er. Jeg mener – hele det menageri der står til min rådighed, når ellers det passer mig at bruge dem. Det er da lidt flot, ikke?

Så jeg gør alt hvad jeg kan, for at vise min respekt for deres tro.

Det er for resten slet ikke så skidt at være i kirke sammen med Nikoline, Emilie og Sabine. De er nemlig garvede kirkegængere, for de blev konfirmeret for hhv. 3, 1 og 1 år siden.

De ved hvornår der skal stås og hvornår der skal siddes. De kan fadervor udenad. Og de går til alters, som den største selvfølgelighed.

Og så var det jeg tænkte, at når jeg nu var kommet i kirke – her søndag formiddag midt i den bedste træningstid – så kunne jeg da ligeså godt bidrage lidt til festen. Så jeg gik til alters sammen med de unge piger og faddere – og det var første gang i mit liv jeg prøvede det.

Pærelet. En lille kiks med et fint kors trykt på. Et glas portvin. En velsignelse.

Og syndernes forladelse.

Så kan vi lidt igen.

Laura og faster Helle:

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Tina - omme i London
    10. juli 2006 at

    Tillykke med barnet.
    Mht. “kiksene” saa udgoer kiksebeholderen en fantastisk strikkepindebeholder.

  • Reply
    merete
    10. juli 2006 at

    Tillykke med niecen 🙂
    Når man ser billedet af lille Laura længere nede, så kan faderen vist ikke lyve sig fra det 😉 (Altså.. ikke at jeg tror han vil gøre det)
    Vær sød at gi’ et tillykke til forældrene også 🙂

  • Reply
    Helle
    10. juli 2006 at

    Stoltere far findes simpelhen ikke. Han er håååbløst forelsket. Og det er der jo ikke noget, at sige til. Jeg skal nok bringe lykønskningen videre.

  • Reply
    Lizelotte
    11. juli 2006 at

    Hvor er hun fin!
    Jeg kan fint genkende din fornemmelse af at være gæst i kirken. Sjovt nok er jeg rimeligt kristent opdraget, kender meget til hvad der står i bibelen, kender mange salmer – men er alligevel ateist, og har taget konsekvensen og meldt mig ud af foreningen.
    Men når jeg kommer der, ved sådanne lejligheder, ved jeg godt hvornår jeg skal stå og sidde, og kan synge med på både “amen” og “oh, du guds lam” og det hele.
    Og jeg gør det uden blusel, for jeg kan godt lide at synge :o) og jeg elsker kirkerummet – det er smukt og fredfyldt de fleste steder.
    Gud tror jeg bare ikke på.

  • Reply
    Helle
    11. juli 2006 at

    Sådan har jeg det faktisk også, Lizelotte.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Drab i indkørslen

    Fy for pokker, et modbydeligt drab jeg var vidne til i min egen indkørsel i dag! Tror I den modbydelig ådselsæder hummede sig, da jeg kom hjem og ville ind i min...

    Close