Man vågner, lader sig langsomt, langsomt – under støn og jammer – trille ud over sengekanten. Krabber sig langs væggen ud i køkkenet, hvor man nedsvælger dagens første 2 Ipren + 2 Pinex.
Koldsvedende lægger man an til at bukke sig mod skabsfryseren og den lindrende ISPOSE – auuuwwvv … åhhhh – det er endnu for tidligt på dagen til den slags bevægelser.
Humper klynkende tilbage til soveværelset, hvor man kaster den ispose, man bærer mellem tænderne ned i sengen …
… ups – den landede på Kajs mave. "Undskyld, skat". Motorikken er ude af kraft i disse dage.
Nu ER hele resten af huset vækket!
Man skubber stønnende isposen ind under højre balle – hele højre ben murer-og-værker – således ligger man de anviste 20 minutter. Det begynder det langsomt, langsomt at mildne.
Man kan stå op (forsiiiiigtigt ….) og påbegynde dagens gøremål …
FOR HELVEDE hvor jeg glæder mig, til det her letter!!
5 Kommentarer
Anette
20. april 2007 atDet har jeg også prøvet, jeg måtte kravle fra sofaen ud til hoveddøren for at få fat i dagens post og det gjorde … ONDT!!!
God bedring til dig 🙂
helle
20. april 2007 atAnette? Kom du dig? Gjorde du? FORTÆL mig, at det kan lade sig gøre at blive rask! Gør!
Susan
20. april 2007 atHelle, jeg har ogsaa proevet det nogle gange. Man tror aldrig man kommer til at kunne naa sine foedder igen paa normal vis, men det goer man.
Det gaar over.
Hvornaar skal du til kiropraktoren igen?
Og saa kan jeg anbefale et spa, saa hvis de har det i svoemmehallen er det maaske vaerd at krabbe en tur derhen.
helle
21. april 2007 atKiropraktor igen mandag …
Suk – pt. ingen bedring … 🙁
Susan
21. april 2007 atJeg tror du skal insistere paa at komme hver dag i en periode (medmindre han selv foreslaar det). Det er det eneste der virker for mig. Hvis jeg ikke kommer hver dag, saa saetter det sig fast igen.
Rigtig god bedring.