2 In Svømning

I dag gik jeg til venstre

Der er også julestemning i svømmehallen nu. Deres juletræ er flot pyntet – med svømmebriller. Jeg så det i morges, da jeg ankom til morgensvømning.

Nu øver jeg mig jo tit på at gøre noget nyt (det skulle være så sundt) og min hjerne blev i sandhed udfordret, da jeg i morges blev bedt om at gå til venstre i stedet for til højre.

De havde byttet om på damernes og herrernes omklædningsrum!

“Jamen, hvorfor har I gjort det?”, spurgte jeg
“De er ved at lave loftet i dame-omklædningsrummet”, var svaret.

Jeg glemte at spørge, hvorfor mændende så måtte være der?

Nøøj – at gå ind i et rum som er fuldstændig spejlvendt i forhold til det rum, man er kommet i, siden svømmehallen stod færdigbygget i 1974. Sikke en mærkelig fornemmelse! I skulle prøve.

Hele min svømmetur lå jeg og huskede mig selv på, at jeg skulle gå ind i herrernes omklædningsrum, når jeg steg op af bassinet. Jeg sprang nedvarmningen over til sidst, af bare skræk for at glemme at gå til venstre.

Jeg så for mit indre øje, HyggeHelle gøre som hun plejer og vade ind til et rumfuldt nøgne mænd i damernes omklædningsrum!? Hmm… Mærkelig tirsdag morgen.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Lone
    6. december 2017 at

    Tømrermesteren mente, at tømrerlærlingen ville rende af pladsen, hvis han skulle sætte loft op blandt nøgne damer!

  • Reply
    Helle
    6. december 2017 at

    Ahaaaaa – Så DET var forklaringen og den var god 🙂

  • Skriv et svar

    Read more:
    Tæller ned til vinterferie

    Close