0 In Kraveben

Dag to efter operationen

Da jeg kom ned på operationsstuen onsdag morgen, stod Irene i døren og tog imod mig. Irene – sammen med hvem jeg i morgen skulle have cyklet af sted til Paris. I stedet stod vi her sammen …. Hun var i sit arbejdstøj (grønt operationstøj og plasthætte om håret). Jeg kunne næsten ikke kende hende, når jeg er vant til at se hende i cykeltøj og hjelm.

Irene er anæstesiesygeplejerske, men det var ikke hende, der skulle bedøve mig. Min sygeplejerske hed også Irene og hun var også sød – hun foreslog mig, at visualisere mig ud på min cykel. Jeg nåede lige at se Erik styrte foran mig – BANG! – så var jeg væk …

Ved middagstid var jeg for længst tilbage på stuen, hvor der lå 5 damer på 80+ og så mig. Damen til højre for mig, sad på bækken, netop som jeg (der jo var fastende, groggy og liggende) forsøgte at spise det ½ stk. rugbrød med steg og højtbelagt rødkål, man havde sat foran mig. Hold op, hvor det gik dårligt, med at få den menu ned, under de omstændigheder.

Kl. 15 besøgte Irene mig igen. Hun var nu på vej hjem fra arbejde. Hun var der, da SOSU’en gav mig besked om, at jeg nok ikke kunne komme hjem i dag, fordi jeg skulle have taget et røntgenbillede først ….

”Det er sgu da for åndsvagt – ja, undskyld jeg blander mig”, udbrød min cykelveninde (stadig iført arbejdstøj). ”At beholde patienten et helt døgn, for et røntgenbillede! Hun kan sgu da ikke sove her!!”

Så undersøgte SOSU’en lige igen og vupti, jeg fik taget nedenviste billede og måtte komme hjem.

Kl. 17 ankom Kaj – og nu var jeg, der stadig ikke havde spist synderligt – ved at være skidt tilpas. Jeg var kraftesløs, svimmel, havde hovedpine og vrøvlede.

Kaj, han er gammel cykelrytter og kender DE symptomer. HAN drejede om på hælende, gik i kiosken, kom tilbage med ½ liter kakaomælk og to bananer. Ned med det hele og så var HyggeHelle kørende igen.

Så kom der en læge, der stadig ikke var sikker på, jeg kunne komme hjem. Om jeg troede, jeg kunne håndtere smerterne?

Håndtere smerter? Jeg har gået med et gabende knoglebrud i 7 uger!!

Jo, jo. Men det var operationssmerter, sagde lægen og vendte sig mig Kaj. Turde HAN tage mig med hjem.

Det turde Kaj godt. Tak!

 Tilgiv mig. Hjælp mig. Vær min ven. Jeg betaler tilbage, en dag, hvis du bliver skadet og hjælpeløs, det lover jeg!

Det er dag to efter operationen. Jeg er godt smertedækket. Svigerdrengen har bragt mig ”Avatar” på DVD. Jeg har masser bøger og slik inden for rækkevidde.

Det skal nok gå.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Høstanemonen blomstrer

Høstanemonen blomstrer - et sikkert sensommertegn i min have. Også den plante, har vi mange billeder af i arkivet. Jeg må NYDE den. Det er sidste sommer, jeg ser den...

Close