0 In Spinning

Dagens instruktør – Leo

Dagens instruktør – Leo – har det på visse områder lettere, end andre spinningsinstruktører, i det Fitness center jeg går. Han er nemlig instruktør på et lukket hold, udelukkende bestående af Baghjulets medlemmer.

Det er dem, der trækker ind i spinningslokalerne, når efteråret melder sig og vejret ikke længere er til landevejscykling. De er lette at genkende – de ligger stadigvæk fladt hen over styret, som om aerodynamikken havde nogen betydning, i et svedigt spinningslokale.

Leos elever møder til spinning i god form. De er træningsvante, kender deres pulszoner og ved hvad de kan forvente. Derfor møder Leo møder ikke den der totalt ude-af-form, overvægtige nybegynder af en elev, der aldrig har siddet på en spinningscykel før.

Måske derfor, kan Leo roligt lægge nakken tilbage og lukke øjnene, når det går løs.

Og her har Leo noget til fælles med John – de lukker øjnene når de nærmer sig klimax …. Og det gør heller ikke noget – bare de ikke glemmer deres elever. For det er ikke sjovt, at stå op i pedalerne og løøøøbe i vild hastighed, til en hurtig melodi, mens man tæller: 8 sekunder, 9 sekunder, 10 sekunder …. 20 sekunder!!! Og læreren sidder der oppe med lukkede øjne, og man har ikke engang luft til at råbe: ”Heeey!!! Hvornår må vi sætte os ned!!”

Leo kører nemlig mange forskellige træningspas. I aftes var der vist tempotræning og ”schnelligkeit in den Beinen” (som Jens Voight siger), der var på programmet.

”Hvor sjovt var det??”, spørger Leo så bagefter.

Så er det ikke altid, der er nogen der orker at svare. Trætheden slår ud i lys lue hen imod kl. 20 sådan en tirsdag aften, hvor ruderne dugger og der breder sig en fad, men velkendt odeur i lokalet:

25 mand stærk M/K med cykelbukser, der lugter af ged, trøjer, der stinker og gnu – og cykelsko, der hørmer af kattepis!

Leo’s musik fik store roser med på vejen ved sæsonstarten i aftes. Selv synes jeg, det gik over stok og sten. Prøv selv at holde beatet til den her melodi, stående op og løbende i pedalerne, mens læreren på den røde førercykel sidder og lukker øjnene – Pyyyyhhhhh:

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
“nykokte reker”

Vi er i Norge! Selvfølgelig skal vi have nykogte rejer til aftensmad. 

Close