0 In Motionscykelløb

Danmarks Højeste

Allerede i januar købte jeg startnr. til “Danmarks Højeste” og i dag fik jeg kørt de 65 km. Jeg vidste, at ‘Bevæg dig for livet – Riders’ ville være til stede med et tilbud om en gruppe der skulle køre mellem 23 og 25 km i snit.  Man var velkommen til at cykle med gruppen. Det lød fint for mig på en bakketur. Gruppen blev delt i to og jeg sluttede jeg mig til den ene. Vi var 8 deltagere fra start.

Og sikke dog en fed rute og et smukt landskab vi cyklede igennem!

Første hårde bakke kom efter 15 km. Laaaaang bakke, 12% stigning.

Der blev samlet pænt op. Turlederen sørgede for, at vi fik en lille pause på toppen.

Det var også turlederen der tilbød sin hjælp til en fyr, der stod med en punktering, kort efter denne bakke. Han havde højprofilfælge, men kun en kortventilet slange med (Det er urutineret!, ville Kaj have sagt). Turlederen afgav sin egen slange til ham og et par af hendes assistenter hjalp ham med slangeskift og pumpede hans cykel for ham.

Imens stod hele Rider gruppen og ventede. Det bliver en lang dag, det her, tænkte jeg.

Fyren fortsatte ikke sammen med vores gruppe bagefter.

Endelig gik det videre ud på ruten. Behageligt tempo. Dejligt vejr! Smuk rute. Der var en god stemning i gruppen, jeg kom hurtigt i snak med dem. Flere havde jeg mødt til Riders kick-off mødet forleden.

Første depot lå på toppen af Yding Skovhøj – hold nu kæft! Sikke en udsigt og så i Danmark. Wooooooow!! Jeg mødte Irene og Kirsten hjemme fra min egen klub. De seje damer cyklede Danmarks Højeste sammen.

På billedet herover starter min gruppe nedkørslen, efter depotet. Det ser ikke så pænt ud at vi cykler på den forkerte side af midterstregen (undskyld!) – men der blev hurtigt rettet ind til højre.

Desværre hørte vi bagefter, at den anden Riders gruppe (som på det her tidspunkt stadig stod på depotet) havde et alvorligt styrt ned af bakken. Én måtte hentes i ambulance-helicopter og det var faktisk så grimt, at de valgte at afbryde deres videre tur bagefter.

Vores tur fortsatte uden problemer. Vores turleder inviterede folk ind i vores gruppe, når vi passerede dem. Enkelte kørte med.

Andet depot kom og vi holdt en dejlig pause i bagende sol.

10 km før mål passerede gruppen en mand, der var gået totalt død. Han blev inviteret ind i vores gruppe, men hans ben syrede, sagde han. “Har du spist noget”, spurgte vores turleder ham. Det havde han ikke.

Turlederen stoppede hele gruppen. Fyren her skulle have noget at spise! De gav ham gel og hældte deres vand over i hans flaske. Han fortsatte sammen med os, men han kunne vitterlig ikke ‘træde en mølle’.

Vores tempo røg ned på 15 km i timen og der blev råbet “en ned, en ned” bag os.

NU var det ligefør mam-Helle ikke kunne holde balancen på cyklen mere!

Da min tæller rundede 65 km, kom den sidste stejle bakke, der førte os ind til mål. “Den døde fyr” stod af og trak op ad bakken.

På toppen af bakken stoppede vores turleder os alle og sagde, at vi skulle vente på ham der trak op. “Det er derfor vi er her – for sådan nogle som ham her. Vi skal have ham med ind“, sagde hun.

Hmmm? Er det derfor vi er her? Jeg kan se, at jyderne her tolker Riders-konceptet anderledes, en vi gør på Fyn.

Under DGI Fyn ser vi ikke DGI Riders som en ‘fejeblads-gruppe’, hvis mission er at samle rævl-og-krat op, der nærmest ikke kan cykle. Folk der ikke har øvet sig, folk der cykler forbi 2 depoter uden at spise og tage vand, folk der kører hjemmefra med højprofilfælge og korte ventiler (og ikke selv kan pumpe deres cykel!).

Vi har mere tolket konceptet som en fartholder-gruppe, dvs. når vi melder ud, at vi cykler mellem 23 og 25 km i snit, så gør vi det – vi kører ikke mere, men vi kører heller ikke voldsomt meget mindre, end det vi melder ud – det er nemlig heller ikke fair. Betalende deltagere (og det var jeg jo i dag), skal kunne regne med, at vi holder den aftalte hastighed og skal ikke cykle 15 km i timen, for at slæbe halvdøde deltagere, der ikke har forberedt sig ordenligt, hjem.

Det gik alligevel. Vi kom hjem (selvom Kaj, der ventede i mål, syrligt spurgte om jeg havde været ude på 100 km).

Jeg fulgtes pænt med dem og indordnede mig. De var søde og gjorde alt i den bedste mening, og jeg havde faktisk ikke lyst til at blive alene på den fremmede jyske landevej der. Jeg blev hos dem.

Jeg var indstillet på det her i dag. Men en anden god gang vil jeg lige overveje, om jeg gider betale for at køre motionscykelløb i sådan en “skrælder-gruppe”, hvis det indebærer at jeg ikke må cykle forbi ‘halvdøde mænd’, der ikke tænker sig om når de drager ud på cykel – jeg gider ikke være med, hvis det bliver min mission af få slæbt rævl-og-krat vi møder derude, med hjem.

Jeg er SÅ træt her sidst på eftermiddag. Jeg var ude på cyklen i 3 timer, for at få tilbagelagt de her 65 km.

 

 

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
KAAPOOUUUUWWW PSSSSSSTTTTTTTTT ….

Aftenens træningstur. 26 kilometer fra start. Det støvregner.Henrik på min venstre side underholder mig om købet af sin nye cykelpumpe (350 kr.) da...KAAPOOUUUUWWW PSSSSSSTTTTTTTTT ....jeg punkterer på baghjulet!"Nej, hvor dejligt!...

Close