1 In Motionscykling

DCU cykelturen gik godt

Så fik jeg afviklet min cykeltur som turleder for DCU festens gruppe 2 deltagere. Gruppen af gæster, som følges ad rundt i lavere tempo, med garanti om, at blive fulgt hele vejen hjem.

Der var afbud i min gruppe – måske på grund af vejret? Det havde regnet hele formiddagen. Så vi var kun 4 – mod 24 i Jesper Worres gruppe 1.

dcuturen

Mens vi cyklede, snakkede vi om, at sådan en motionsgruppe her, skal have tid til at slå rod, i det her miljø. Efter turen, kom et par damer over og sagde til mig, at de egentlig  gerne ville have været med. De havde også en racercykel derhjemme – men de havde ikke taget den med. Jeg tror folk skal se, der er rum til dem, før de tør.

Da de så mig og min gruppe, turde de alligevel godt … Det handler om signaler.

Det blev en fin tur.

Én sad på en (lånt) racercykel for første gang i sit liv. Én kørte, på en alm. damecykel. Den fjerde var landsholdstræner for paracyklisterne, så vi var en blandet gruppe. Vi kørte ruten (som var meget mærket af stormen i mandags) med 24 km/t i snit og havde det rigtig hyggeligt. Vi spurtede ikke ind mod målstregen, men kørte over i samlet flok.

Om aftenen kårede DCU (traditionen tro) vinderen af eftermiddagens “cykelløb”. Det var Michael Sandstød fra gruppe 1. Bedste kvinde (iøvrigt Nikoline) blev (tradionen tro) ikke nævnt.

Hos Danmarks Cykel Union kommer kvinderne i 2. række …

Det gør motionisterne også.

At der havde været en gruppe 2 i år (udelukkende fordi et medlem af en motionscykelklub (mig) havde foreslået det og i ønsket om, at få flere af gæsterne med ud at cykle (og med hjem igen) – blev selvfølgelig heller ikke nævnt.

Eller som der blev sagt på DCU’s stand (da jeg besøgte den på cykelmessen i Kjellerup sidste weekend): “Ja, nu skriver vi jo normalt ikke om motion (ha-ha-ha)….“, men da en af deres bestyrelsesmedlemmer havde vundet et motionscykelløb nede på Mallorca, da” måtte det jo nævnes (ha-ha-ha)”.

Før middagen fortalte udviklingskonsulenten ellers om den nye strategi og ansættelsen af en projektleder, der skal få flere medlemmer til DCU. “Samle dansk cykling under Danmarks Cykle Union”, som han udtrykte det. De vil gerne have at alle dem, der “klæder om for at cykle” også skal være medlem af DCU – det skulle efter sigende være 10% af Danmarks befolkning.

Det er jo mange. Det er populært at cykle. Der er penge i, at få fingre i de cykelmotionster.

Nu melder man sig jo, som cykelmotionist,  ikke ind i DCU. Det kan man ikke direkte.

Man melder sig måske ind i en cykelklub, som måske er medlem af DCU, hvis de vælger at være det.

Og det gør de, hvis de synes de får noget ud af at være det.

Desværre har jeg aldrig, kunnet få øje på, hvad Danmarks Cykle Union har haft til mig, som cykelmotionist.

Det jeg har fået, har jeg fået i min klub – det har ikke været DCU’s fortjeneste. Og det min klub er, har jeg også været med til selv at skabe (sammen med mine klubkammerater).

DCU kan ikke lære min klub noget – de kan lære noget af min klub.

F.eks. om hvordan man når bredden af cykelmotionister – hvis man altså virkelig VIL nå dem, at et ærligt hjerte – og ikke bare vil krasse deres kontingentkroner ind, før DGI gør det.

Nå … det var tanker på en meget tidlig søndag morgen, på et hotelværelse, hvor jeg venter på Kaj og Nikoline får sovet færdig, så vi kan komme ned til morgenmadsbuffeten.

Traditionen tro gik jeg tidligt i seng, efter festen i aftes. Min 12. DCU medhjælperfest – den første alkoholfrie. Ok? Så kan man også det – holde fest uden alkohol 🙂

Jeg er lidt utålmodig efter, at komme hjem og få noget ud af søndagen.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Pete Hansen
    3. november 2013 at

    Godt gået helle.
    Kunne ikke være mere enig med dig,
    Rigtig godt skrevet.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Mandagssysler

    Og skulle én alligevel gå hen og småkede sig lidt på denne sidste dag i februar, så er det godt man har Bianchi Melfar 24 nyhedsbrevet. Det involverer først en del...

    Close