0 In Motionscykling

DCU’s kaptajnkursus: Første dag …

… forløb godt. Noget "træner" orienteret – men spændende. Især spændende at møde folk fra andre motionscykelklubber og høre, hvordan man gør der.

 

Først praktik – en cykeltur. Og så står man der og træder sig selv lidt over cykelskoene sammen med en masse fremmede mennesker. Men inden der er gået 10 km er man på bølgelængde. Om ikke helt fysisk – så i hvert fald psykisk. Man cykler jo.

Bagefter: En god middag og masser af cykelsnak.

Så teori: Evaluering af træningsturen. Og her må jeg sige – man kan altid lære noget nyt – men HOLD OP, hvor Laurent og jeg sad med fornemmelsen af, at være medlemmer af en cykelklub der ved noget om det der, med at køre i grupper!

De ku' sgu lære noget af Baghjulet, ja de ku'!

Alle de fif de gav, som kunne bidrage til at gruppen blev homogen, at alle kom med hjem, at alle fik en god tur eller måder at differentiere træningen på, i en gruppe – det er ældgammelt, kendt stof for os. Det er dybt indarbejdet og har allerede været praktiseret hjemme i klubben i årevis.

Men sådan er det sørme ikke i alle motionscykelklubber. Hør f.eks det her udpluk af en samtale, jeg havde med én fra Årup Cykelklub og én fra Bredsten Cykelmotion: Årup rytteren fortalte, at de havde store problemer med, at medlemmer ikke hører efter, hvad turlederen siger. Når turlederen siger, at gruppen skal køre den her vej i dag, siger medlemmerne "Det giiiider vi ikke – vi vil hellere den anden vej", og pludselig er gruppen spredt for alle vinde og kaptajnen står alene tilbage!! Det kendte Bredsted rytteren udmærket til. Han sagde: "Ja, og det kan man da ikke!! Hvis man melder sig ind i en fodboldklub, kan man da heller ikke bare sige "Jeg gider ikke score mål i den ende – jeg vil hellere score mål i den anden ende" – man er da nødt til at følge reglerne". Årup rytteren håbede, at de 2 mand klubben nu havde sendt på Kaptajnkursus, i kraft af at de sådan blev "certificerede turledere" ville kunne sætte sig i respekt.

Den ånd kender vi slet ikke til i vores klub.

Aftenen sluttede med noget mentaltræning. Lyset blev slukket og vi blev guidet igennem en meditation, hvor vi skulle visualisere os selv, cykle op af en 22% stigning. Kl. var 23.00. Det havde været en lang dag – enkelte nåede kun til bakkens fod, så – SNOOOOORRRKKKKK.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Legekammerater i skoven

Onsdag aften fik jeg mountainbiken støvet af, for første gang siden marts. Det var en rigtig dejlig tur, sammen med Kaj. Det gik rigtig godt for mig og jeg følte mig...

Close