0 In Defekt!!!

Defekt!!

Det er første gang i Baghjulets historie, at vi har haft en ren pigegruppe på Hærvejsturen og drengene gjorde noget ud af, at vi skulle have lov at forblive sådan. Så de kørte i behørig afstand foran os eller bag os i hver deres grupper. Vi var 9 piger og arrangørerne ville ikke have, pigerne skulle “køres i smadder” af mænd, der satte tempo.

Vi havde én defekt i gruppen og det stod min cykel for. En punktering på baghjulet og en sprunget eger og her lod drengende (heldigvis!) regler være regler og trådte til. 3 mand stærk fik hurtig min cykel klar igen. De slog lige en knude på den knækkede eger. Mærkelig nok mærkede jeg den ikke, resten af weekenden. Jeg må have hjulet ned til Erik, så jeg kan få det ordentligt repareret. Det haster ikke. Den står på racercykel fra nu af.

En anden (lidt mere træls) “defekt” var da Inge i vores pigegruppe låste sin cykel lørdag eftermiddag på vandrerhjemme og “smed nøglen væk”!!!!

DET er surt show!

Inge valgte at gøre sådan her: gik ned og tog toget fra Esbjerg til Middelfart, hvor hun hentede sin nøgle i den bil hun havde glemt den i (nemlig den bil, der havde kørt hende og cyklen til startstedet).

Så hentede hun sin egen bil og kørte til vestkysten, hvor hun mødte os ved frokoststedet (hvor servicebilen havde bragt hendes låste mountainbike med ud.) Herfra cyklede hun videre med os – eller rettere, drengene (for nu havde Inge friske ben!) til mål på Bork Havn, hvorefter hun cyklede tilbage til frokoststedet og hentede sin bil og hentede så sin mand (som også cyklede) osv. osv. og …. ja, hjem kom de da, for vi mødte dem på en restaurant i Middelfart i aftes, hvor Inge og Mand i Baghjulstøj var i gang med aftensmaden.

De gad heller ikke lave den selv 🙂

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Serviceeftersyn påkrævet

Jeg har besluttet mig for, at bestille tid til et serviceeftersyn. Hos lægen. Mest fordi jeg er så ufattelig træt for tiden – ikke mindst på min cykel …Måske er...

Close