4 In Motionscykelløb

Dem der kører for at vinde

I omklædningsrummet efter Lady Tour i går, hørte jeg om en pige, der var styrtet ude på ruten. Det var selvfølgelig ”skrækkeligt”, blev der sagt, for hun slog sit hoved. Men ”mest ærgerligt” sagde de, var at hun ”lå til at vinde”.

Lå til at vinde …?

Jeg forstår ikke hvorfor man tager til et motionscykelløb som Lady Tour for at vinde. Der er jo ikke nogen, der opdager, at man er vinderen. Der ingen podier. Ingen præmier. Ingen hyldest. Ingen billeder, med armene i vejret og alt det der. Man er nærmest nødt til at gå rundt og prikke alle os andre på skulderen og sige: ”Det var altså mig der vandt” … Ellers aner ingen jo, hvem vinderen af Lady Tour er.

Jeg kan selvfølgelig godt gå ind på resultatlisten når jeg kommer hjem, og eftersom den står i nummerorden, så er der én der er nr. 1. Men det er bare et navn på en pige jeg ikke kender og aldrig har set og i hvert fald ikke har set skyggen af ude på ruten. Så hvor sjovt er det for hende, at være vinder over mig?

Sidste år, stod jeg med mit brækkede kraveben og ventede på pigerne fra min klub, der kørte Tjejvätteren, så jeg så da første dame kom i mål. Da var målområdet endnu helt øde og der var ingen til at klappe af hende (andre end mig, med mit brækkede kraveben og en speaker). Hvor festligt kan det have været, at komme først ind der? Da mine veninder kom nogle timer senere, var der i tusindvis til at tage imod dem.

Jeg så en youtube video fra Tøserunden. En vindende dame var kørt fra alle sine veninder ude på ruten og stod nu jublende, mutters alene på en øde Køge Havn som vinderen. Det havde hun trænet til hele foråret, fortalte hun kameraet. Nu kunne hun så sætte sig ned og vente i timevis på, at nogen kom ind og hyldede hende – hvis ellers nogen vidste, at HUN var vinder af Tøserunden. For ingen aner det – der er intet podier, ingen præmer, ingen omtale, ingen hyldest … Alle får den samme plastikmedalje.

Jeg begriber ikke, at piger, der kører på cykel for at vinde, gider ”vinde” over konkurrenter, der er motionscyklister og ikke engang har forsøgt, at give dem konkurrence!

Jeg begriber slet ikke, de gider vinde motionscykelløb, når de ikke får sejrens sødme

Hvorfor kører de ikke i stedet nogle rigtige licenscykelløb, med værdig konkurrence og ordentlig løn som fortjent, når sejren er i hus?

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Peter Holm Nielsen
    19. juni 2011 at

    Hmm tja måske fordi dem der kør lincens er gennemsnitlig 20 år og gennemsnitte på de første piger ved lady tour var 45 år.. Hvem ville dog ansætte aldrende kvinder til et licenshold og give dem løn, næppe mange sportschefer har dem i tankerne ved skabelsen af et nyt cykelhold.
    Men dem der køre ind på lady tour blandt de første, ved godt hvem hinanden er. De mødes jo rundt om i landet til andre løb også, og visse af løbende kommer der en vinder på skamlen, men tilhørende billeder tjek evt http://www.langelinieloebet.dk
    Og der er vel en hvis tilfredsstillelse ved at vinde, uanset om man er kvinde eller mand, eller om det er licensløb eller motionsløb.

    NB: Det var mig der samlede den forslåede rytter, op efter hendes uheld. Det var trist for hende at styrte, og jeg håber ikke at hun har lidt unødvendigt overlast.

  • Reply
    helle
    20. juni 2011 at

    Uff nej – håber hun er OK. Jeg får kuldegysninger, når jeg hører om styrt!
    Min mand (som er ansat hos DCU i øjeblikket) siger ellers, at damerytterne ikke kører særlig stærkt – jeg kan ikke huske hvad det var for et løb, men vindende dame havde kørt med 30 i snit – så her kunne Lady Tours damer da have slået dem stort.

  • Reply
    Heidi Verity
    20. juni 2011 at

    Hej Helle..

    Ja det kan ski være ret ensomt at være inden uden jubel. Jeg er så kommet i den alder…hvor den eneste jeg vil konkurre mod..er mig selv. Og bare det kan være svært nok. Men fedt når det sker. Den sejr det er, selvom det bare er 2 sek bedre end sidst..er der alligevel kun mig der forstår..så jeg behøver ingen jubel..er bare glad når det sker 😛

  • Reply
    Nanna
    24. juni 2011 at

    Hej Helle. Måske kommer det podie en dag, hvis vi ønsker os det nok. Der var jo heller ikke podie de første gange i melfar 24. Jeg kan nu godt forstå at nogen kører for at vinde. Jeg ville aldrig have en chance i 100 km løb, men jeg ville da ønske jeg havde. God tur til Paris

  • Leave a Reply

    Read more:
    Overlæge uden aktier

    Jeg havde lige smidt mig i hotelsengen den dag. Jeg var bombet og havde smerter og mest lyst til at kravle langt ned under dynen, selvom "byernes by"  og dermed verden...

    Close