30. April gik med at vente.
Først ventede vi på flyveren, der var halvanden time forsinket. Vores maskine var gået i stykker og en anden flyver – en kæmpestor en, der kunne have fløjet helt til Thailand, blev sat ind. Her havde vi god plads.
Så ventede vi på bussen, som iøvrigt endte i en laaaaang kø pga et cykelløb her på Mallorca.
Vi ventede i kø på vores værelser (den kø var heldigvis kort).
Værre var det i med køen til lejecyklerne! Timevis, tog det. Hvorfor står de ikke klar til vores gruppe, linet om med navn på? Om jeg begriber det skal tage så lang tid at få udleveret de cykler vi har haft bestilt i et halvt år – gad vide hvad de gør ved de lange lister med navn, højde og cykeldata, vi sender ned til udlejningsfirmaet. Det ser i hvert fald ikke ud til de bruger den til at have cykler klar ud fra. Alt skal de have helt forfra.
Nå … dernæst venter vi på hinanden. Der skal skides, pisses, pumpes og pudses før vi er klar til afgang på dag ets lille rulletur. Sådan er det 🙂
“Ha, ha, nu mangler det da bare vi også skal vente på maden”, sagde nogen i sjov – men sørme om det ikke blev alvor. Hotellet havde ingen ledige borde i restauranten til deres gæster, som måtte vente i kø og blev lukket ind i små hold af 2 eller 4.
Men mad fik vi og i dag bliver det hele meget bedre og den første cykeltur venter. Morgenhimlen er grå, men eftermiddagsvejret lover fint, så vi sover længe og starter lidt senere.
Ps. Jeg behøvede ikke vente længe før gluggerne klappede i, da jeg landede i min hotelseng i aftes og endelig, endelig kunne se tegnefilm på indersiden af øjenlågene.
2 Comments
Søren kjærås
1. maj 2016 atHej Helle
Cykelløbet havde 3 ruter og så i regn. Øen var tømt for cykler pga. løbet, de havde ikke engang en str. 54 til mig i onsdags. Så cyklerne kom først ind i løbet af lørdagen til jer ?
Helle
1. maj 2016 atJa, det forklarer jo noget af det vente kaos vi oplevede.