Jeg husker den morgen meget tydeligt. Jeg havde sovet som en sten hele natten. En dyb og drømmeløs søvn. Jeg vågnede ved, at nogen ruskede mig blidt på skulderen og sagde:
"Jeg har en lille pige, der savner sin mor"
Hvem snakkede hun om? Så åbnede jeg øjnene og så den mest bedårende lille bløde, lyserøde, velduftende babypige foran mig. Meget kønnere, end jeg huskede hende fra dagen før.
For det var jo mig der var moren!
No Comments