0 In Dengang mor var "dreng"

Den 2. februar 1977

Jeg så et opslag på Facebook. Nogen havde renoveret deres hus og fundet en masse, gamle sjove aviser bag en væg. Datoen på en af aviserne fik mig til at tænke tilbage.

Onsdag, den 2. februar 1977!

Jeg kan huske, hvor jeg var den dag.

Onsdag, den 2. februar 1977 var en kold, sneløs vinterdag. Jeg havde haft en almindelig skoledag. Efter skole gik jeg med Jette hjem. Vi “legede” i hendes hjem (eller legede vi stadigvæk? Jeg ikke huske, hvad vi foretog os). Jettes mor var død fra dem, da Jette var 7 år og hendes far arbejde meget og var aldrig hjemme. Jette var “nøglebarn”, vi havde huset for os selv.

Kl. 17:00 gik jeg hjem.

Vandrede ned af Nørre Allé fra Jettes hus i nr. 7 til mit i nr. 32 – og følte at mit 12 år gamle liv havde forandret sig for altid. Noget var slut – noget nyt på vej til at begynde. Jeg følte mig tankefuld. Det her var lidt alvorligt.

Så hvad var der sket den eftermiddag?

Jeg havde fået min første menstruation!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Ferien løber lidt for stærkt

"Er der egentligt ikke temmelig meget mad på din blog!?", spurgte min mor mig en dag. Jo! Selvfølgelig er der meget mad - det er jo min blog. ;-) Det er...

Close