0 In Tour de Paris

Den fedeste fest i Dini Tours lejr

Hold OP – det blev den fedeste afslutning på Tour de Paris jeg nogensinde har oplevet, sammen med Dini Tours.

AP og jeg kørte ind i Paris over middag og AP kørte bil som en indfødt Pariser lige med det samme – Hold på! Hornet i bund – dyyyyt, dyyyyt – hoooolda op. Et mirakel, at Dini-dytten ikke fik nogen buler. Jeg skreg og holdt mig for øjnene, da AP tog rundkørslen omkring Triumfbuen på to hjul! IHHHHHHHHHHH!!!!

Men det virkede! Sådan kommer man frem i Paris.

sidsteetape_ap

På Place de la Concorde var der stress på. De franske gendarmer havde lige været forbi og havde bedte ALLE, der ventede på cyklister (og det var mange) om at rømme pladsen. Vi havde ikke tilladelse til at være der. Heldigvis fik en pårørende, der kunne fransk, talt politimanden til ro og vi fik lov til at blive til kl. 16. Ikke et sekund længere

Det var 33 graders varme på pladsen – SÅ fedt!

Og alle ryttere kom godt ind – også Kaj og hans gruppe, som endte med at være glade og takke ham for en god tur.

sidste_kaj

Lige så glade, folk har været hele ugen – lige så meget FEST blev der i Dini Tours lejr. Der var en fed stemning.

sidste_faellesbillede

Vi fik “boblevand” og vi tog en masse billeder. Alle dem jeg tog i løbet af ugen, ligger i Dini Tours billedegalleri – de ses her, hvis nogen skulle have lyst.

Kl. 15.58 forlod Dini karavanen pladsen og vi efterlod ikke så meget som en tom dåsecola – ALT affald tog vi med os. Det var mere end nogen af de andre hold gjorde.

Og så hjem til hotellet til et STORT arbejde, for alle mændene i hjælperteamet: Pakning af 130 cykler, der skal transporteres hjem.

I skrivende stund er kl. 20. Kaj er lige kommet op på hotelværelse og er gået i bad. Sørme, om det ikke ser ud til, vi allerede får aftensmad kl. 21. i dag 🙂

Det har været en rigtig god uge.

Og så var det iøvrigt SÅ fedt at stå på Concordepladsen og mærke, at ALLE de dårlige minder (styrt, tårer, skader og hvad der af følger) er fuldstændig væk. Jeg er færdig med Tour de Paris – ikke længere ked af, jeg aldrig fik kørt den tur. De traumer, der for mig har knyttet sig til den her tur er væk. Det er overstået.

Åhhhh – det føles godt.

Jeg er i Paris med min kæreste – og nu vil vi bare nyde weekenden i fulde drag.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Landet i Tel Aviv

Kl. 05.00 til morgen fik jeg en sms fra Kaj. 25 timer efter, at han tog hjemmefra er han omsider landet i Tel Aviv!Den lange rejse skyldtes, at han og...

Close