0 In Litteratur & Læsestof

Deprimerende læsning

Søndag morgen: Anja Fonseca’s bog er læst færdig.

anja

En TV-“kendis”-vejrpige, et sportsideal og -idol (triatlet – der trænede af de forkerte grunde), en feteret fotomodel …

I 17 år kastede Anja op, op til 8 gange om dagen. Først voldåd hun groteske mængder usund mad – op til 20.000 kalorier om dagen. Så bukkede hun sig over WC kummen, trykkede let på maven (andet behøvede hun ikke at gøre). Så brækkede hun det hele op igen.

Dernæst steg hun op på vægten (“Giv mig i dag, mit daglige fald...”), konstaterede med lettelse, at den stadigvæk sagde 52 kg. Derefter gik hun ud i verden, som et forbillede for alle de kvinder, der så hende i Magasins kataloger og i fjernsynet.

Prinsesseagtig tynd og dybt psykisk syg.

AT hendes organisme har kunnet holde til det?! OK – hendes tænder syrede væk og hun tabte håret og besvimede tit. Men hun var stadigvæk model-agtig smuk.

Fanme uhyggeligt, du. Især fordi det virker så normalt. Hvor mange af os, kender ikke en i omgangskredsen …?

Jeg havde en gymnasieveninde, der fortalte, at hun havde spist en flødebolle mens hun lavede lektier. Bagefter gik hun ud på toilettet og stak en finger i halsen. Dvs. hun havde haft den dejlige smag af flødebolle – og hun var ikke blevet tyk af dem! “Var det ikke smart?”, spurgte hun veninderne. Vi var mindst 4 der hørte det, og ingen af os anede uråd. Hun tabte sig 15 kg. i gymnasiet og vi misundte hende.

Jo, for pokker – jeg syntes det var smart! Selv havde jeg slet ikke fået den ide. Det ville desværre heller ikke du for mig, for jeg kan ikke provokere mig selv til at kaste op. Tro mig! Jeg kan ikke! Jeg kan stikke fingere helt ned på den anden side af drøblen, uden at mavesækken tømmer sit indhold.

Og der afslører jeg jo så, at jeg rent faktisk har haft forsøgt! Nu ikke for at kaste mad op – men jeg havde prøvet i forbindelse med, at have drukket for meget efter en fest, blevet dårligt og har haft trængt til at skille mig af med alle drinksene …. og det kunne jeg ikke. Men havde jeg kunne gøre lige som Anja? Bare lige bukke mig? Og vupti – ud med flødebollen – jeg skal ikke holde mig for god! Jeg kunne have fundet på det – dengang.

Meget deprimerende læsning. Jeg ved ikke om hun er rask, selvom bogen slutter med, at hun ikke havde kastet op i 2 år. Jeg så nemlig et TV-klip i efteråret i forbindelse med lancering af bogen, hvor man så hende gå gennem DR’s kantine. Man filmede hende, mens hun købte et lille glas skyr med bær (morgenmad) og interviewede hende, mens hun stod og kiggede ned i noget af den usunde kantinemad, hun IKKE havde købt og hun sagde: “Jeg kan måske egentlig bare bedre li’ sådan en her ..” (løftede glasset med skyr’en).

Løgn! Den der “mad-betyder-slet-ikke-noget-for-mig-og-jeg-kan-bare-bedst-li-et-salatblad” er en del af bedrageriet overfor omverdenen – det skriver hun selv, mens hun voldåd for 50.000 kr. muffins og kastede dem op igen.

Så jeg ved ikke … deprimerende læsning, jo.

Det er søndag. Jeg har hviledag efter Naturfitness i går – for hvis jeg skal gøre mig nogensomhelst forventning om, at hænge på tri-pigerne til løbetræningen i morgen, så skal jeg GODT NOK restituere 5 kvarter i timen i dag!

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Tabt pusten

En flad mountainbike er ikke nogen spøg, når ens soigneur sidder udstationeret i Norge!

Close