Jeg nåede alligevel Ladies MTB by Night med Fredericia pigerne onsdag aften – én times intensiv MTB cykling. Vi var 4 og vi holdt hinanden baghjul hele vejen rundt. Inden vi skiltes, aftale vi mødes til “Paris-Roubaix” på lørdag.
Så hjem til sofaen og til de sidste sider i Michael Rasmussens bog. Nu har jeg læst den færdig.
Jeg har ændret syn på sagen og på Michael Rasmussen, efter at have læst ”Gul Feber”. Jeg var på Michaels side før.
Det er jeg ikke mere.
Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor han blev blacklistet sådan i cykelverdenen. Jeg syntes det var skandaløst, at tage ham ud af Tour de France 3 dage før han kunne have vundet, pga. nogle advarsler – hvorfor lod de ham så stille til start? (Det forstår jeg stadig ikke).
Jeg mente ikke Michael havde gjort noget, alle de andre ikke også havde gjort. Han gjorde brug af præstationsfremmende stoffer. Og??
Jeg tror ikke på en ”ren” cykelsport.
Jeg tror, at det der virkelig arbejdes på, er hvordan præstationsfremmede stoffer skal tages, så de ikke bliver sporet. Sådan tror jeg det bliver ved med at være, så længe der er mange penge i Tour de France og så længe der er cykelryttere der lever med ét eneste formål i tilværelsen: At vinde Touren!
Jeg er ikke moralsk forarget, over de drenge. Enten gør de brug af præstationsfremmende stoffer, eller også er de ikke med. Jeg tror ledelserne rundt omkring ved det.
Grænsen mellem de lovlige og de ulovlige indsprøjtninger er flydende. De ligger alle sammen med nålen i armen (toprytterne, altså). F.eks. får Michael før enkeltstarten i 2007, en indsprøjtning med bikarbonat, der udsætter mælkesyredannelsen ved hårde anstrengelser.
Helt lovligt.
Helt normalt.
Der hænger lovlige poser og ulovlige poser i deres dropstativer. Det hele har samme formål: at forbedre deres præstation.
Næ – det der fik mig til at ændre syn på Michael, er det systematisk, beregnende og skruppelløse bedrageri han begår mod den virksomhed, han er ansat i. Hvor planlagt og gennemtænkt, hans snyd med whereabouts var.
For ham helliger målet midlerne. Han er bedøvende ligeglad med regler! Han bliver “verdens bedste cykelrytter” – DET burde lukke munden på alle andre, siger han – og han mener det sgu.
Der kan jeg ikke undskylde ham.
Om man er tømrersvend, bankassistent eller ansat cykelrytter. Bedrageri? Nope!
Alle virksomheder, har nogle regler, de ansatte skal efterleve – og hvis de ikke vil det, må de finde sig et andet job.
Michael snyder og bedrager og lyver og han fortæller åbent om det. Han virker iskold. Han gør hvad der passer ham, og kalder det ”personforfølgelse” når det bringer ham ud i kulden.
Så kynisk beregnende så jeg ikke Tyler i hans bog.
Nu kan jeg godt forstå, Michael Rasmussen aldrig blev ansat på et cykelhold igen.
Det er en møghamrende deprimerendes bog.
3 Kommentarer
skoge
7. november 2013 atHm – der fik du dig lige en “en ven for livet” i Helle (altså min). Her i huset går bølgerne højt, Helle (min) er helt på bølgelængde med dig – hvorimod jeg mener han (Kyllingen) er en guttermand, men det kan da godt være jeg så småt skal til at lære at være mere på “Jeres” side.
Doping vil altid være der i den ene eller anden form ! – Ligesom min påstand er, at der aldtid har været doping – ikke bare i nyere tid.
Den dag idag forbavses jeg helt ind i knoglerne, når en my “synder” bekender kulør – ikke fordi han bekender kulør, men fordi medier og folk i almindelighed, går helt i chock af forbavselse og forbløffelse over at netop DERES helt indrømmer/bliver taget – Jamen hvor naiv har man da lov til at være ? Ingen – ihvertfald topryttere – gennemføre de mega lange og hårde løb bjerg op og bjerg ned, alene på pasta og kødsovs – gentager: Ingen ! Og så er det alle mulige lovlige og ulovlige midler tages i brug – som du selv ganske rammende skriver: “Der hænger lovlige poser og ulovlige poser i deres dropstativer. Det hele har samme formål: at forbedre deres præstation.”
Karin Abildhauge
8. november 2013 atJeg har heller ikke troet på cykelsporten, andre sportsgrene er 100% rene. Perioden med Amstrong var så tydelig. Jeg jokede (meget ond joke), Touren er på Kemo.
Jeg lytter og følger med, gjorde det dengang vi var delt op i Øst og Vest, nu hvor dopingen er almen kendt.
Jeg er så en af de mange, (der har været noget i Michaels fremtoning (alarmklokker) ), der ikke havde/har stor fidus til ham. Der var en sætning i et interview der bekræftede mine antagelser. Michael er ikke ked af han har benyttet doping, og levede på en løgn. Han er stolt af det han har gjort, for at nå stjernerne. Måske var det også en fejl sagt i kampens hede, som den med hele Rabobanks hold var dopet under Touren i 2007. Men sagt er sagt, og det fangede jeg.
Helle
8. november 2013 atLegalize EPO! Jeg mener det! Netop denne uge, er lektien på mit retorikstudie, at foretage en retorisk analyse af en kronik fra Politiken 19/7-2005, skrevet af Thomas Søbirk Petersen. “Doping og dobbeltmoral” hedder den. Han har en pointe.
Han har 4 argumenter, for at gøre WADA’s forbudsliste mindre rigid. Bla.:
1. EPO er ikke et farligt/skadeligt stof. EPO er godt for rytternes sundhed, fordi det hjælper dem til at genvinde de røde blodlegmer, efter hårde ture. I stedet for at gøre rytterne til kriminelle, kunne man – af hensyn til deres sundhed – holde øje med, at deres hæmatogritværdi ikke kom over 50 og blev farligt for dem.
2. Dermed ville alle ryttere cykle med en hæmatogritværdi på 49 og det ville være ens konkurrence for alle, da alle alligevel ikke gendanner røde blodlegemer lige hurtigt. osv.
Læs hele artiklen her: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE118450/doping-og-dobbeltmoral/