0 In Bolig og hjem

Det, der overlever – #1 Peruhuen

Fredag morgen. Jeg gør klar til hjemmekontor og hopper i en fin ny kjole jeg købte for nyligt (på nettet, naturligvis. Butikkerne holder jo Corona-lockdown). Kjolen er en af de 23 styk jeg nu – på nærmest autistisk vis – ved at jeg har i min fulde garderobe. Den er lyserød, ligesom mine Sneaky Fox strømper, mit nye ur i rosegold og Scruncie’en i min hårknold. Pigerne ville kalde det “mor-farven”.

En af opgaverne i udfordringen “Tæl-dit-tøj” er at forholde sig til, hvorfor nogle stykker tøj bliver gemt og gemt og gemt og overlever i garderoben i årevis.

Jeg kunne starte med den her Peru-hue. Hvorfor DEN har overlevet hen ved 20 år i mit skab, er der en god grund til. Det mærkede jeg, da jeg havde den på under min gåtur i går.

Huen var oprindelig Emilies. Hun fik den da hun var Tweenie og hun har sikkert også brugt den. Omkring hendes konfirmationsalder gad hun ikke have den mere og overdrog den til mig.

Lille Laura og Faster Helle med Peruhuen.

I går gik min tur ind gennem Staurby Skov. Selvom kl. var lidt over 16 var det stadig lyst. Det var frostvejr og vindstille i skoven. Der var tyst, tyst og jeg kom til at tænke på salmen “Der er ingenting så stille i verden som sne”. Det var som at bevæge sig i et eventyrland (tænkt, at vi var på julefotografering her for 7 uger siden uden overtøj på).

Efter 3 kilometer var jeg igennem skoven og kom ud under den nye Lillebæltsbro. Jeg gik under broen og fik modvind. Det blæste en stiv kuling og det føg. Men huen var godt trukket ned over ørerne.

Den strikkede Peru-hue er foret med en varm fleece, klapperne varmer ned over kinderne og så kan den bindes under hagen, så den ikke flyver væk.

Og DET blev jeg glad for. For pludselig kom der en snestorm imod mig. På ingen tid var alting whiteout. Store tykke snefnug slog ind i mit ansigt, det stormede. Broen og Strib Fyr forsvandt i horisonterne foran og bag mig og sigtbarheden blev lav.

Men jeg havde det godt og lunt i mit varme tøj og huen beskyttede mig fuldstændigt. Wow – fantastisk at være ude når elementerne raser. Jeg rå-nød min gåtur og forstår hvorfor den her Peru-hue bare har overlevet og overlevet i min garderobe. Det er muligvis ikke så ofte, man har brug for sådan en hue, men når man har, er den hamrende god. Der er gode grunde til, at jeg kan finde gamle billeder af mig selv, med den her hue på.

Det’ sgu i orden at gemme et stykke tøj, fordi det bare er hamrende godt og funktionelt. Check! Den får 20 år mere i HyggeHelles garderobe.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar