0 In Hverdagen

Det, der overlever – #5 Northface

Så er der den der vinterfrakke. Jeg købte den på en shoppetur med Nikoline i september 2010. Hun købte en mage til, bare længere. Vi havde en forventning om, at vi ville blive glade for jakkerne.

Jeg blev ikke glad for min.

Den er sindssyg varm! Den er tæt.

Derfor var den egentlig OK den første vinter (2010-2011) hvor vi havde isvinter, det var frysende koldt og man kunne tage jakken på ud at kælke.

Man kan nemt holde varmen i snestorm, også selvom man næsten ikke rør sig. Til gengæld er den ALT for varm, at bevæge sig i. Allerede efter den første vinter, forsøgte jeg derfor (uden held) at sælge jakken brugt. Men ingen bed på og sådan er det gået til, at jakken nu hænger i mit skab på 10. år. Jo, jo – jeg har den da på en gang imellem. Men ikke hvert år. Og ting der ikke bliver brugt, slides jo ikke …

Jeg kan se, at jeg på billedet herover at jeg ovenikøbet, har Dale-trøjen på inden under. DET må have været en ekstra kold dag!

Nu lader jeg bare jakken være. Den kan få lov at komme frem, hvis en ny isvinter skulle dukke op. Og for resten er jeg slet ikke den person her i huset, der har størst forkærlighed for at samle jakker (ingen navne nævnt). Mit Projekt Tæl-dit-tøj tæller bare 2 vinterjakker.

I dag skal jeg ud på en gåtur sammen med Vibeke. Jeg har en listig plan for ruten og håber jeg kan lokke hende med på hele turen. Vi får ikke brug for særlig varme jakker. Solen skinner. Himlen er blå. Februar slutter mildt, med mellem 8 og 10 gr. varme.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar