0 In Arbejdslivet

Det gider jeg ikke!

I går blev jeg ringet op af en mand.

”Kan du huske mig?”, spurgte han. Det kunne jeg faktisk godt.

Jeg huskede ham fra en af de første forespørgsler jeg fik i min konsulentvirksomhed. Han skulle bruge min hjælp til et crash’et Joomla site. Han var desperat og jeg kunne noget, han skulle bruge. Jeg havde møde med ham. Jeg så på siden og brugte nogle timer sammen med ham, hvorefter jeg gik hjem og skrev et tilbud til ham.

Så hørte jeg aldrig mere.

Før i går, hvor han altså ringer og spørger om jeg kan huske ham.

”Ja – jeg er XX’s ven.” (XX who?)

”Får I cyklet?”, spurgte han så.

I ??

Mener han mig?

Tænk, jeg kan slet ikke huske, jeg snakkede fritidsinteresser med ham. Heller ikke fælles venner. Eller min mand, for den sags skyld.

Jeg fortalte lidt om sæsonstarten i søndags (advarsel! Du er selv ude om det, hvis du sætter mig i gang med at snakke cykling!) og så snakkede vi lidt om regnvejret.

Så kom han til sagen. Han var begyndt på et nyt forretningsområde og han troede det kunne interesse Baghjulets medlemmer.

Ja?

”Nu kan jeg ikke huske, sidder I i bestyrelsen?”.

I ??

Mener han mig?

Jeg kunne fortælle ham, at det gjorde jeg ikke. Så hvis det var Baghjulets bestyrelse, han ville i kontakt med, så skulle han kontakte dem.

”Jo, jo … og jeg ved jo godt, hvor jeg kan finde dem … inde på hjemmesiden …”

Ja? Så han havde allerede være der? Så vidste han vel også godt, at ”vi” ikke sad der?

”Det er nemlig sådan, det handler om livsstil … jeg tænkte på, om det var noget I kunne tænke jer, at høre om? Jeg kunne komme forbi og fortælle om det ..?”

Vi ??

”For det var vel egentlig mere hensigtsmæssigt, hvis der lige som var én der var forgangskvinde … Fordi … jeg ved ikke? Baghjulets bestyrelse vil vel ikke …”

Jeg kunne nu fortælle ham, at jeg var så godt som 100% sikker på, at hvis han kom med kommercielle tilbud, så ville han ikke kunne få adgang Baghjulets medlemmer via bestyrelsen.

Og for resten havde jeg ikke tid til at høre om livsstil … (Jeg synes nu egentlig også jeg har styr på min livsstil – jeg er i hvert fald blevet 51 år uden at være synderlig syg og elendig og det er sgu da meget godt klaret!) –

”Det tror folk de har, men det har de ikke, hvis du VIDSTE hvad jeg ser!”.

Det vidste jeg ikke …

Til gengæld skal jeg snart flytte – juhuuuuu…. Alt tyder nemlig på mit nye hus SENEST er klar til mig i storbededagsferien!

Så .. .besøg af konsulenter der vil snakke om min livsstil? Aj – helt ærlig. Det gider jeg ikke.

Og jeg gider slet ikke bruges!

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Særpræget toiletløsning

Gad vide, hvordan omgivelserne ville have reageret, hvis nogen af os 3 piger havde benyttet denne særprægede toiletløsning, placeret på depotet i Grindsted (kun få meter fra maden og drikkevarerne)....

Close