3 In Motionscykling

Det handler om moralen

Og den holdt vi oppe – vi tre kvinder og tre mænd – som drog af sted på vores planlagte 127 km lange træningstur kl. 09.00 her til morgen. Derfor kom vi rundt, endda med en gennemsnitshastighed på 28 km/t.

 

For det foregår oppe i hovedet – ikke i benene.

Vi kunne have aflyst. Det gjorde vi ikke. Vi kunne have kortet turen. Det gjorde vi ikke. Vi kunne have vendt om eller givet os til at snakke om hvor vådt og væmmeligt det hele var. Men det gjorde vi ikke – i stedet cyklede vi. Insisterende og stædigt – og derfor fik vi alle tiders tur i godt humør. Vi skal alle seks køre 24 timers løb om 14 dage, så vi havde alle seks brug for de her træningskilometer – og vi fik dem!

Vi er alle seks gjort af et specielt stof. Ja vi er så! 

Selv om det regnede da vi kørte hjemmefra, så regnede det kun de første 50 kilometer. Resten af turen havde vi tørvejr (næsten da).Og selv om det blæste, så havde vi kun modvind halvdel af vejen rundt.

 

Herhjemme har familien tændt op i brændeovnen. Middagen til gæsterne i aften sørger Kaj og pigerne for. Så nu vil jeg kaste mig i sofaen med en god bog. Slappe af og bare mærke endorfinerne suse rundt i kroppen.

Aahhhhhhhhhh!!

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Farmer
    20. maj 2006 at

    En dag kommer du til at forklare mig, hvad det er, der er så fantastisk ved at trampe af sted medens man krumrygget kun ser de der 2 stykker metalrør, der holder forende og bagende på cyklen sammen, når man ved at kikke alle andre steder hen kan se det smukkeste landskab.

  • Reply
    Helle
    21. maj 2006 at

    Du kan tro vi ser landskabet, Farmer. Landskabet er en del af totaloplevelsen. Hvad der ellers får os til det? Måske handler måske om adrenalinet. Kicket? Suset? Feberen? Måske det samme, som driver dig til at sidde på lur i en busk i timevis, for til sidst at skyde en buk en kugle for panden? 😉

  • Reply
    Farmer
    21. maj 2006 at

    Du har sikkert ret!

  • Leave a Reply

    Read previous post:
    Kamfer og grødomslag

    Den står på kamfer og grødomslag i dag. Fik ondt i nakke og rygstykker under træningsturen i aftes. Tænkte faktisk...

    Close