Nu kommer de igen, de der skrækkelige måneder, hvor jeg kører bil som i BLINDE, fordi jeg ikke kan se i mørke (og slet ikke i blændende modlys).
Det havde jeg næsten glemt …
Indtil i går aftes, hvor jeg kørte sent fra kontoret. Hjemturen var et rent mareridt, hvor jeg bare 10 gange havde lyst til at holde ind til siden, for lige at få en pause. Men den går ikke. Man må følge strømmen og så længe jeg har den hvide stribe på højre side, følger jeg vejen. De blå blink lynede nede på motorvejen og pirrede til min angst.
Hvor var jeg smadret, da jeg landede derhjemme. Træt i hovedet.
Her var Kaj hjemme igen efter 2 dages introduktionskursus-for-nye-medarbejdere. Jeg forundredes over det materiale, han havde smidt på køkkenbordet.
Hvad mener I?! Fortrykte charteques og navneskilte – hold nu kæft, hvor blæret! Det har jeg da lige-godt aldrig oplevet, på de arbejdspladser jeg har haft. Da JEG startede i det job jeg har nu, var der ikke engang et skrivebord klar til mig, den første dag.
Endnu er det kun onsdag morgen. Om lidt drager Kaj i skoven på sin mountainbike for at afholde MTB kursus (det hedder arbejde!) og jeg sætter mig ud i bilen og drager mod Nordfyns mørke-mørke landeveje, for at tilbringe 8 timer ved mit skrivebord.
No Comments