0 In Familie

Det hele bli’r godt igen

Det er den 30. april og i dag har Kaj været hjemsendt-reservedelschef-på-lønkompensation i en hel måned!

Min Facebook popper op med minder i disse dage. Det hele handler om Mallorca, hvor jeg har befundet mig på denne tid af året i de sidste 10 år – SÅ drikker jeg kaffe på det-og-det-bjerg, SÅ checker jeg ind i den-og-den lufthavn, SÅ er jeg sammen med den-og-den cykelkammerat.

Mærkelig nok savner jeg det overhovedet ikke ….

I går havde vi 31 års bryllupsdag og flaget var hejst for os. Kaj serverede Stegt rødspætte, persillesovs, nye kartofler og Chardonnay.

Mit datters bryllup blev udsat den anden dag. Der kan ikke holdes store bryllupsfester i slutningen af Maj – alting er alt for usikkert. Nu må vi vente helt til næste sommer på den store dag.

Øv. Jeg havde glædet mig til maj! Jeg var lige ved at lave en “Annette Heick” – hun sad og vræælede på nationalt TV den anden dag, over hun ikke ville FINDE sig i, at mor Mette havde givet os stuearrest og ikke kunne fortælle os hvornår det her ville være slut. Hun forlangte svar!

Men så samlede jeg mig sammen og børstede selvmedlidenheden af mig – der er mange mennesker, der er kede af noget de ikke kan, lige nu.

Det hele bliver godt igen.

Det’ torsdag.

Det’ hjemmearbejdsdag.

Jeg har været ude på min Coronarute som jeg løb i regnvejr for første gang.

Jeg har løbet turen 17 gange nu. 17 gange ned til færgelejet og tilbage igen. Turen ned ad Vestergade mod færgelejet (og tilbaws igen) vækker så mange minder fra min barndom i 1970’erne, men det vil jeg fortælle om i et andet blogindlæg. Lige nu sidder jeg venter på at appetitten indfinder sig, så jeg kan tage noget morgenmad. Jeg bliver så appetitløs af at løbe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Coronaruten, gang 14 …

Da alt det her Corona-karantæne startede i marts besluttede jeg mig for, at jeg ville løbe den samme 5-kilometers tur 3 gange om ugen indtil alt det her var slut...

Close