Der var et KAOS af mennesker i går og en fornemmelse af, at arrangørerne slet ikke kunne håndtere de 6000 rytterede, de havde til start.
Det startede allerede i Odense, hvor folk stod i kø mere end halvanden time, for at hente startnummer og hvor starten blev udsat og udsat (fordi dem fra Århus kørte så stærkt, at de to løb nu tørnede sammen på Fyn – biig surprise!).
Arrangørerne blev ved med at sige i højtalerne “Vi gør jo ikke det her, for at genere jer ….”.
Kit og jeg opgav (over telefonen) at finde hinanden derude, men det lykkedes heldigivis – godt man er i ens tøj, så man hurtigs spotter klubkammeraterne 🙂
Vi havde starttid 12.06, men det endte med at de bare sendte folk af sted i grupper, uden hensyn til forhåndsangivne startider.
Da vi først kom af sted, rullede det nogetlunde.
Men depoterne! Aldrig i mit liv, har jeg set sådan et svineri!
Nu har jeg selv lige lavet depot i 8 dage, godt nok kun til 135 deltagere – men prøv lige at se de uappetitlige borde vi kom til. Det var aldrig sket hos Dini Tours!:
Jeg spurgte i øvrigt damen ved bordet, hvorfor i alverden de havde havregryn.
“Jamen, det var jo i mangel af bedre!!“, svarede hun. Da de første kom, var ingen forsyninger ankommet, så hjælperne var løbet til bageren og havde købt havregryn og knækbrød, for at have noget at servere.
Hold op, hvor må det have været forfærdeligt at stå med!
Snakken på depoterne gik, at forsyningerne ikke var kommet frem, at der ikke “var noget at få her”.
Hele dagen fik jeg 2 bananer, 1 tør grovbolle (frabad mig syltetøjet), 2 stykker chokolade. En bar (som jeg tog en bid af og smid væk – brdrddrrrrr), et stykke tørt rugbrød og et stykke agurk.
Derudover åd jeg de barer og de 2 bananer jeg havde med i lommen hjemmefra.
Jeg fik hverken den omtalte Pasta med Bolognese eller røde pølser (havde jeg nok heller ikke kunnet cykle på).
Jeg synes det er katastrofalt, at invitere 6000 mennesker til et langt cykelløb, love at forpleje dem, og så ikke magte opgaven. Folk har jo stolet på, at de kunne komme og cykle og regne med at få det at spise, der skulle til, for at kunne gennemføre sådan en udfordring.
Der gik rygter om, at der havde været sandwich i målområdet, til dem der kom først. Men da vi ankom, var der ingen mad. De stod og delte Bisca kager ud i kassevis og ellers fik vi en snack-pose med en banan, chokolade og en flaske vand.
I FCC’s bus var der sandwich og kage på vej hjem. Alt i alt sultede jeg ikke i går. Jeg forbrændte 6000 kalorier under cykelturen og skal nok få dem indhentet i løbet af ugen 🙂
6 Kommentarer
Merete
2. september 2012 atFy for pokker!
Man skal godt nok ha’ brug for det – eller være meget sulten for at spise dér. Bvadr!
Klaus
2. september 2012 atVær glad for du fik noget. Kørt fra Aarhus. Vi kunne intet få på depoterne, kun frugt. Vand måtte vi stoppe ved kirker på ruten for at fylde vand på vores flasker. Først på Sjælland var det muligt at få vand på depoterne, men stadigvæk ingen energiprodukter.
Men stor tak til det depot som gav deres indkøbte colaer væk så jeg kunne få lidt sukker
Christian Stoltz
2. september 2012 atJeg havde fornøjelsen af at køre Årh-Kbh i går.
Det vil så sige at denne fornøjelse ophørte da vi passerede Munkebjerg..!
Du har fuldstændig ret – ALT VAR KAOS..!
Jeg har ligesom dig deltaget i mange løb før osse af den kaliber her – osse “det gamle Årh-Kbh” ude at være i nærheden af de samme problemer..!
Dog vil jeg lige slå fast med syv tommer søm – DE STAKKELS HJÆLPERE DER VAR PÅ DEPOTERNE – IKKE ER DERES SKYLD AT TINGENE FORLØB SOM DET GJORDE..!
Lad mig lige opsumere hvad vi ryttere var ude for:
På Munkebjerg bakken af en eller anden ubegribelig grund skulle følgebiler have lov at køre med op, med det resultat til følge at de som kørte disse kun havde øjne i hovedet for den rytter de fulgte, ergo pressede de os andre ryttere ud til siden flere gange. På toppen af bakken mødte vi så de andre “følge-biler” i modsat retning. Det var dem som ikke havde valgt at lægge 1000,- kr til Jens Veggerby for at få en følge bil med.
Næste udfordring bestod så i at få og jeg mener virkeligt KÆMPET sig igennem liggende cykler på vejen, i siden og mennesker som skulle ind og ud til depotet, samt selvfølgelig osse de stakkels hotel gæster som gerne ville hjem fra ophold. For at gøre kaos til katastrofe troppede Dansish Crown op med en lastbil der skulle levere varer til Hotellet – burde man ikke have forudset dette og fået lev varer om fredagen..???
Alle disse problemer kunne være undgået ved at have inddraget en parkeringsplads mere på området, lavet minestrimmel, sådan at dem der skulle ind i depot gik på en side og dem der skulle ud på en anden – så havde det været afviklet langt blidere for os alle.
Næste depot var Odense lufthavn.
Hvis vi troede at kaos var overstået kunne vi godt tro om igen…!
Her havde man så sat næsen op efter en gang pasta. Dette blev dog hurtigt udelukket da der var en kø på 300-500 meter – både fra venstre og højre side til DET ENE TELT der skulle udlevere mad til ca. 6000 ryttere.
Magen til tankeløshed skal man lede længe efter..! 1 TELT..???
Der skulle have været 6 stk på HVER side, energi drik skulle man selv blande – hvilket i sig selv er ok – problemet igen var bare at det stod i et hjørne at teltet, og igen skulle man kæmpe sig frem til dette – få det nu fordelt..!!!!
5 mand høj måtte kapitulere, 1 æblejuice og 2 skefulde energidrik var hvad der kom ud af det depot. Til vores held havde vi en uofficel følgebil holdene rund om hjørnet så der måtte fyldes op med energi samt protein barer til os alle, samt vi måtte havde følgebilen ud for at finde sandwich til os.
Efter at have kørt tæt på 300 km nu og ikke fået andet end energi produkter, da vores sandwich sad fast i trafikken på motorvejen, nåede vi Storebælt. Her var MASSER af plads og i bund og grund nem tilgang til alt – selv Energi barer som vi nu kunne få lov at købe..???? WTF??? Skal vi ikke lige blive enige om 2 ting! 1 hver rytter har betalt 1000,- for at deltage skal han selv til at betale for forplejning osse 2: rent faktisk står der at der vil vare energi produkter på depoterne – men der står i hvert fald intet om at vi selv skal købe dem..!
Ved næste depot er vores følgebil nået frem og vi får vores sandwich, samt drikke fyldt op. Dvs. at vi får fyldt vand op af en nabo til depotet som er så venlig at træde til da der selvfølgelig er kaos på depotet med væske udlev – hvert fald i flg naboen så vi vælger helt det fra.
På baggrund af disse de oplevelser vælger vi ikke at gå i næste depot ved næste, men at fylde op af vores reserve beholdning af energi produkter som vi heldigvis selv har medbragt – just in case – Køge here we come 🙂
Men ak ve og vel 🙁
I Køge topper arrangørerne så vores tålmodighed.
Hold nu fast – på depotet er der UDSOLGT af ALT på nær energi drik og vand!!!
Vi spør en af hjælperne hvorfor der ikke er mere – hvortil han svarer: “Der er nogen der må have røde ører for vi har ventet på maden hele dagen!!!” Lad mig lige hurtigt tilføje klokken på det her tidspunkt er 19:45 så chancerne for at der kommer noget frem er nok lig nul!
Vores alderes præsident på 71 år der siden kl 03:30 ikke har fået andet end energi produkter, er efter hånden ved at være godt udtømt for kræfter – vi andre ligeså.
Alle begiver vi os afsted mod København – og til mål kaos.
Undervej dertil får vi information om at vores familier med børn ikke kan finde parkering samt at der hersker kaos i målområdet – dette kommer for os på nuværende tidspunkt ikke som den store overraskelse.
Endelig i mål efter 15 timer og 55 min – er belønningen en pose recovery mix og sponser kiks!
DET ER BARE IKKE I ORDEN..!
Man skal ikke selv til at købe mad – hvor er det store telt henne med en skål varm pasta eller ris..????
Undervejs på ruten kunne jeg høre folk utilfredshed med depoterne, og det skal ikke være nogen hemmelighed at der blev talt i krogene om, hvor meget mon en Hr Veggerby “scorede” til sig selv og sagen om en vis Hr Bakker…
Det er vildt synd at efter en så stor begivenhed, at man skal stå tilbage med dårlige minder om en alt for ringe planlægning.
Jeg er skam godt klar over at al begyndelse er svær, men hvorfor taler man ikke med Nordmændene om hvad de gør for at afvikle Styrkeprøven – der er der styr på det hele!
Det kan jo heller ikke komme bag på Veggerby sport & entertaintment at der er mange mennesker, da der stort set var udsolgt efter kort tid til løbet.
For os 5 mand der tog til Århus for at køre til København, tror jeg hvis det blir en årlig begivenhed, at vi springer 2013 over for at se om der blir rettet op på tingene – og så vender vi stærkt tilbage i 2014…
Men trods alt en fed oplevelse at cykle over broen 😉
Mvh.
Chr Stoltz
frank
2. september 2012 atJa det er kedeligt at bare måtte sige – jeg er enig.
Kan kun tolke det som grådighed fra SVOK’s side – score mest muligt overskud . Udover forplejningen som var dårlig eller ikke eksisterende så var det jo uden plan i depoterne . Hvorfor lavede man det ikke så man kunne kome frem og ikke forbi alle der var der ..
Har kørt AAR-CPH 3 gange tidligere og det er ikke lignende minder jeg har derfra ..
God ide , men dårligt udført ..
Dennis
6. september 2012 atHej
Vil bare lige oplyse, at der var GRATIS energibarer og Toms Guldbare samt faxe energiboster (drik) på Korsørdepotet. Kan selvfølgelige være ribbet, da I ankom. Jeg var der ca kl. 14 og der var en hel palle med barer og chokolade.
Korrekt at der også var en bod, hvor man kunne købe et andet mærke, hvis man ikke kunne lide det der blev givet gratis ud.
Gumse
14. marts 2013 atKære alle, det gør mig virkelig ondt og man bli’r virkelig helt dårlig af at høre om alle de problemer både før og under løbet. Det var jo ikke meningen med det vi startede for snart mange år siden. Nåh, man må håbe på at det bliver bedre fremover, hvis løbet arrangeres igen. Ærgeligt at vi aldrig fik en tilladelse til at cykle på broen. Hæsligt at se hvordan serveringsbordene så ud, stakkels de personer der stod bag og sikkert fik mange syrlige bemærkninger. Respekt for jer der kørte.