Det ku’ ellers ha’ været kønt …

Mig, der ellers er berømt for altid at have mit kamera på mig, TO gange i den forgangne uge, har jeg fortrudt, at jeg ikke fik det brugt.

Den anden gang var i går, under løbet i Hammel. Vi står og ser cykelløb lidt væk fra opløbstrækningen. Der er en række skarpe sving og en villavej. Der står et par trafikvagter og holder trafik tilbage, når der kommer ryttere.

Der bor en mand på den her villavej og nu kommer han hjem (der er cykelløb på hans vej). Han er kørende i en bybus-stor grønmalet BUS, med plads til 50 passagerer. Den vil han gerne bakke ind i sin indkørsel, så det går han i gang med her på villavejen, i svinget hvor Kaj og jeg står og ser cykelløb.

Der kommer en ældre dame i sin lille fiat.  Der er også cykelløb på hendes vej, men hun kan ikke komme hjem for bussen, som er ved at bakke ind i indkørslen (det ryger fra bussens bremser nu), så damen holder pænt tilbage.

Men så sker det her: A-feltet kommer bragende.

Trafikvagten går i chok og står bare og glor (der er jo ligesom heller ikke noget trafik, at holde tilbage ..)

Den ældre dame ser ingenting i sit bakspejl (hun kan alligevel heller ikke gøre noget nu) og busse-manden er travlt optaget med at bakke.

Først kommer motorcyklerne ….

Og så kommer rytterne. ”Se op!! Se op!! Se op!!”, råber de. Hvor mange er de? 50? Hvor hurtigt cykler de lige der? 40 km/t?

Det er nu jeg glemmer alt om kameraet i min hånd. I stedet gør jeg ligesom bussemanden: Bakker.

Vender mig om og løber!

VÆK fra det fortov jeg står på, for om lidt ligger der 50 cykelryttere i en stor bunke, ovenpå en gammel dame i en fiat og en grøn BUS, der holder på tværs. Jeg kender mødrene til mindst TO af drengene i det felt og jeg ville egentlig ikke være hende, der så deres sønner smurt ud på den der grønne bus.

Det ku’ ellers ha’ været et kønt billede …

På mirakuløs vis (og det viser egentlig, hvor dygtige de er til at manøvrere på en cykel) fik de her drenge på nul komma fem sluset feltet ind gennem sprækken mellem bus og gammel dame i fiat og pyhhhhhhhhhh – os tilskuere blev heller ikke kørt ned og ingen kom til skade (Det skulle da lige være den gamle dame, som lignede en der var ramt af traumachok!) …

Første gang, jeg glemte at tage billeder denne uge, var da Ib, Pia og jeg kom til at hænge i en kø bag 4 Team Challenge Fyn cykelmotionister, på vej til Vestfyn Tour. Fuldt optrukne linjer, smal landevej og uoversigtbare sving. Men ikke om de 4 cyklister gjorde mine til at trække ind én og én.  I stedet blev de siddende og fyldte hele kørebanen og trak en hale af bilister bag sig, præcis som når jeg kommer til at hænge bag en traktor på Søndersøvej – ingen vej uden om!

Jeg havde haft GO’ tid til at fotografere. Eller endnu bedre: At filme!

Men det sansede jeg ikke.

Det ku’ ellers ha’ været en køn film …