Det kunne vi gøre bedre!

Se, det kan godt være vi motionister ikke vinder sådan et ”cykelløb” (som Jesper Worre kaldte turen i går eftermiddags, da han skulle kåre dagens vinder, på scenen under aftenens fest). Men er der noget vi er gode til, så er det at lave cykelture, hvor alle kan være med!

Eksempel: Vi står der 35 mænd og et par kvinder, som har meldt sig til at cykle med på eftermiddagens cykeltur, før festen. Vi er sammen i en social sammenhæng, fordi folk har lagt et stykke frivilligt arbejde i cykel unionen. Alle kan lide at cykle – det er derfor de har slæbt deres cykel med til den anden ende af landet i dag. Derude venter os det mest fantastiske cykelområde.

Med DCU bestyrelsen i spidsen, drøner man ud, sætter gæsterne af på første bakke og kårer sig selv som ”cykelløbets” vinder om aftenen.

Hvis vi motionister skulle være turledere sådan en dag, med så stor niveaumæssig spredning i et felt, så ville vi lægge ud med en fælles strækning i roligt tempo (kald det opvarmning). Den kunne passende gå ud af Faaborg by. Herefter ville Kaj have lagt en rute omkring golfbakken, hvor hurtiggruppen skulle tage området og bakkerne 3 gange, mens de langsomme skulle slippe med en omgang (snydes for bakken, skulle de ikke). Der kunne sagtens lægges flere målstreger med bakkespurter, for dem, det var vigtigt for.

I går cyklede Grupettoen helt uden om golfbakken, fordi de gamle mænd der sad med (og som kørte cykelløb dengang Ruder Konge var Knægt) ikke ville den ydmygelse, der traditionen tro ventede dem derude.

Videre på ruten, var der masser af steder med mulighed for opsamling, skæren hjørner af for de langsomme, svære bakker og hårde passager til de hårde, for endelig måske i samlet flot, at have endt ude i Vester Åby, på den lange flade spurt ind mod Hotel Faaborg Fjord.

Foruden Grupettoen, som på forhånd vidste sig sat, blev flere andre, godt kørende gæster, smidt af rundt på ruten, hørte jeg senere.

De kunne selvfølgelig ikke have spurtet om sejren alle sammen, men vi kunne måske have haft oplevelsen af, at sidde dernede og se på, hvem der vandt. Vi kunne have ramt målet nogenlunde på samme klokkeslæt og kunne have drukket øllen sammen.

Ud over den lille grupetto Kaj holdt sammen på i går (og han havde i øvrigt fået strenge ordre på at passe godt på June, for hun var ikke kendt herovre på Fyn , Ha’! Som om Kaj ville drømme om at efterlade en kvindelig cykelmotionist alene ude på en fremmed rute) var der flere andre (hørte jeg senere) som var vendt om og kørt hjem, da de blev sat. Skamfulde og ærgerlige og med følelsen af, at være i dårlig form, lige som jeg selv oplevede de her ”cykelløb” de første år, indtil jeg lærte hvordan det foregik.

Det kan man gøre meget bedre, DCU!! Og så oven i købet kåre sig selv som vinderne af ”cykelløbet” senere på aften. Pinligt! Det er da ikke sådan en dag, man skal ud og demonstrere, at man har potens?!

Det der, er vi ude i motionscykelklubberne saft-suse-mig dygtigere til!

Vi vinder ingen førstepladser, men hold op hvor vinder vi meget andet!