2 In Film & Fjernsyn

Det var ikke butleren …

Selv jeg blev grebet at den nationale ophidselse, som både DR radio og TV formåede at piske op omkring deres egen TV-serie produktion – (“I aften afsløres det hvem der er morderen!!”).

Så selv om jeg allerede tabte tråden i Forbrydelsen sidste vinter, satte jeg mig til rette foran fjernsynet, for at se sidste afsnit.

Fornemmede dog allerede under TV-Avisen, at det godt kunne gå hen og blive noget af et antiklimaks for mig, når jeg ikke har fulgt med de 20 søndage – under interviewrunden på gaden (“Hvem tror du morderen er?”), svarede folk navne, jeg ikke engang anede hvem var.

OK – det var så “Vagn” der var morderen.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvorfor.

Sidst jeg fulgte med et helt afsnit igennem, uden at falde i søvn, var der én eller anden gymnasielærer der fik tæsk af Nanna Birk-Larsens far … og så var der noget med en ministerbil…. Hvad var der sket med den?

For mig var Forbrydelsen, som at springe fra side 15 i en kedelig og langtrukket kriminalroman og frem til sidste side, for at læse, hvem morderen er ….

Men jeg er heller ikke til TV-serier.

Forresten tror jeg heller ikke jeg havde kunnet læse en bog, hvis jeg skulle læse ét kapitel om ugen, fordelt på 10 én vinter og 10 vinteren efter ….

Men det har jeg nu heller aldrig forsøgt.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Farmer
    26. november 2007 at

    Jeg kan også kun udtale mig om de første ca. 15 minutter af en del af afsnittene.
    De brudstykker, jeg har set har bestået af det værste mumleri og hurtigsnak dansk film til dato har præsteret.
    Samtidig burde det have været et radiospil, da stort set alle scener alligevel foregik i næsten totalt mørke.
    Utroligt, at serien har kunnet samle sådant et publikum.

  • Reply
    Lizelotte
    26. november 2007 at

    Helle, jeg valgte også at gå glip… og har ikke savnet et sekund 🙂

  • Skriv et svar

    Read more:
    Dårlig ryg og gakkede gangarter

    I den seneste tid, har jeg gået til nogle jobsamtaler. Jeg fortæller selvfølgelig potentielle nye arbejdsgivere åbent og ærligt om min ryg. Dels fordi den er en del af min...

    Close