0 In MTB

DGI MTB 360

I dag deltog Kaj og jeg i et DGI MTB Teknikkursus i Marselisskoven ved Århus. DGI MTB 360, hed kurset

Nu er det ikke fordi man behøver at køre flere hundrede kilometer og betale penge for gode råd på mountainbike, når man er medlem af en klub som Baghjulet. DEM kan man få gratis, fra mange klubkammerater.

Men Kaj havde noget, han skulle op og se og så kunne vi jo også slå det sammen med et besøg hos Emilie.

Der stod noget om mentaltræning i kursusmaterialet. Det lød interessant. Af sted kom vi.

Vi mødtes ved Varna Kiosk og cyklede ind i skoven, hvor de godt 20 deltagere blev delt op i 3 grupper.

Den første station jeg kom ud til, handlede om teknik ved drops og nedkørsel, samt noget mentaltræning.

Og mentaltræning, det er sådan noget med at sige til sig selv: Jeg kan, jeg tør, jeg gør det (lige-om-lidt). Det er ikke farligt.

Der sker ikke noget
Der sker ikke noget
Der sker ikke noget!!!

Det mentale er en stor blokering hos mig. Jeg er så bange for at falde, når kører i svært MTB terræn (derfor lader jeg som regel bare være) og da jeg så de her redskaber, gik jeg mentalt i sort!

vippen

Glemt det!

Den vippe der, cykler jeg ikke hen over.

Øvelserne gik i gang. Der var en lille træstamme (ø8 cm) og en større (ø15 cm) som vi kunne cykle henover.

Ja, vi må jo til det”, sagde en af de andre piger og cyklede hen til den lille træstamme og væltede på den med et brag!

Det er ikke farligt!

tekniktræning

Det blev 60 pinagtige minutter, ved den her station, for mig og jeg kørte ikke hen over en eneste af de opstillede forhindringer. Bedst som jeg cyklede hen imod den lille træstammpe – VUPTI – styrede min cykel udenom lige i sidste øjeblik. Jeg KUNNE ikke.

stejlbakke

Endelig var det slut og vi skulle skifte.

Næste øvelse handlede om træning af styrke og kondition. Straks meget sjovere for mig.

Her kunne jeg være med.

faldskærmen

Vi lavede styrketræning på skovbunden (planken, eller som på billedet “faldskærmen”) og vi kørte flere interval øvelser. Det var en god time, hvor jeg fik cyklet en masse og fik pulsen godt op.

Sidste time var balancetræning. Fin træning for mig – selvom til ”himmel og helvede øvelsen”, hvor vi skulle skubbe hinanden af cyklen ikke duede for mig. INGEN skal bryde sig om at skubbe til mig, når jeg cykler (hvilket jeg vist fik kommunikeret fint, for ingen forsøgte). Jeg balancerede omkring en masse kegler og forsøgte den med at samle drikkedunken op, mens cyklen står næsten stille. Det lykkedes mig aldrig.

Træningsarrangementet var slut. Det var 3 timer i skoven.

Desværre fik vi nu at vide, at en af pigerne fra de andre grupper havde været væltet på ”vippen” på den første (farlige!) station – den med droptræning, hvor jeg ikke kunne være med. Hun var kørt på skadestuen og de vidste allerede, at hun havde brækket det ene håndled.

VILDT synd for hende – især fordi hun lige havde haft brækket det andet håndled … hvilket hun havde fortalt instruktørerne inden starten.

At brække noget på cykel … og at brække noget IGEN. Uuhh – hvor det vækkede alle mine cykeltraumer til live og det sved i alle skruerne i mine kraveben.

Det er ikke farligt. Der er ikke langt ned. Der sker ikke noget …

Hvad mentaltræning angik, var det nu ikke den bedste dag for mig.

Efter arrangementet cyklede vi ud til Emilie og spiste frokost. Pyyyhhhh – NU forstår jeg, hvorfor Emilie synes hun har så mange bakker hjem til Viby, når hun cykler fra skole.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Blok-log

Der er EDDERSPRØJTEMIG (Som X-factor Lina ville have sagt) knald på arbejdsdagene i denne tid. Jeg grifler løs, for at huske det hele og min notatblok ligner en dårlig vittighed...

Close