2 In Løb

Din Træner – vorespuls.dk … uge 6

Så er der snart gået 6 af de 16 ugers gratis forløb med ”Din Træner” på vorespuls.dk, som jeg vandt sidste år. Jeg vandt 2 abonnementer (det andet forærede jeg til Nikoline). Hun har ikke sat sit i gang endnu, men jeg må sige, jeg har da forberedt hende på, at hun ikke skal have for store forventninger.

I de 6 uger jeg har haft professionel rådgivning via ”Din Træner” har jeg fået et program lagt, som siger løb 2xugentligt og MTB cykling 1 gang. Det samme uge efter uge efter uge – Lidt forskellige løbeintervaller – men ikke spor anderledes end det ”løbeprogram for overvægtige” som jeg gratis printede ud fra nettet og fulgte i efteråret.

En gang imellem får jeg en mail fra Træneren, som spørger om jeg har brug for justeringer eller har spørgsmål.

Jeg skal taste ind på vorespuls.dk om jeg har gennemført træningen eller ej. Hvis jeg laver anden træning (udover det, træneren lægger ind), kan jeg også taste det ind – for mit vedkommende svømning og gymnastik.

Det mærkelige er, at de tilbagemeldinger jeg får fra systemet (som kommer i form af en slags automatiske ”spørgeskemaer” der sættes i gang) tilsyneladende ikke analyserer på træning, udover det træneren dikterer?  Således fik jeg i sidste uge en popop, som sagde jeg ikke havde gennemført noget træning overhovedet og spurgte mig hvorfor.

Så kommer der nogle foruddefinerede formularfelter, som f.eks. ”Jeg har været syg. Jeg har ikke haft lyst. Andet”, som jeg kan krydse af i – jeg kan ikke sådan forklare, at der har været snevejr eller at jeg løb mandag i stedet for tirsdag eller cyklede søndag i stedet for lørdag, pga. vintercup.

Det ser ud som om, at hvis jeg løber en anden ugedag end den træneren har lagt ind, så tæller den 0 træning. Mystisk!

Hmmm…

Dertil kommer, at vorespuls.dk ikke er så brugervenligt.

F.eks. kan jeg ikke gemme min adgangskode, men skal logge ind hver gang (træls!). Og når jeg gør det, kommer der HVER GANG et vindue op, som siger ”Det ser ud til, du allerede har et træningsprogram. Vil du se det nu?” (mere træls!). Ja tak!!!

Jeg kan ikke se nogen samlede statistikker på kryds og tværs af tid, kalorier, puls, træningsform. Jeg kan ikke se kurver eller sammenligninger i øvrigt. Der er ingen venner at sparre med, som på Garmin, Endomondo, Strava eller Facebook. Det er kedeligt!

Jeg er ikke voldsomt imponeret, af den her ydelse, DGI sætter til salg via vorespuls.dk.

Jeg får flere informationer om min træning på Madlog!

Anyway – jeg har sagt til Nikoline hun ikke må blive skuffet.

Og iøvrigt. så er der intet – absolut intet – der slår den træning og motivation og den feed back man får, når man tager ud at cykle med The Boyzzzz – IRL (som det hedder på moderne dansk).

Heldigvis har vi da ikke smidt penge ud på det her, så vi kan tage det som en gratis – en lidt besværlig, kedelig  og tidsrøvende – men dog gratis, oplevelse.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Mette Madsen
    12. februar 2013 at

    Kære Helle
    Jeg er lige blevet bekendt med din fine blog og læser jo til stor ærgelse om din oplevelse med Din træner på vorespuls.dk.
    Det er beklageligt og jeg vil derfor også med det samme opfordre vores samarbejdspartner Din træner til at kigge nærmere på dine pointer.
    Du er til enhver tid velkommen til at kontakte mig/os vedr. vorespuls.dk både ris og ros 🙂
    Jeg håber, at Nikoline kan og vil få en bedre oplevelse.
    Tak for interessant læsning.
    Mange hilsner
    Mette Madsen / vorespuls.dk

  • Reply
    Helle
    13. februar 2013 at

    Tak for det. Jeg har selvfølgelig fortalt træneren om mine punkter. Han har også sagt, han ville bringe dem videre.

  • Læg en kommentar