26 Udgivet i Helbredet

Diskosprolaps

Er lige kommet hjem fra MR scanningen.

Der VAR en diskosprolaps  🙁

Andre blogindlæg

26 Kommentarer

  • Svar
    Catarina
    10. maj 2007 at

    Sikke da noget l…
    Skal du så opereres?

  • Svar
    Sara
    10. maj 2007 at

    Øv øv øv, det var da noget værre møg. Men nu kan du da i det mindste få den rigtige behandling?! (For at prøve at finde noget positivt selvom det ikke er nemt!)

  • Svar
    Helle
    10. maj 2007 at

    Den var ikke umiddelbart operationskrævende. Det bliver vist noget med smertebehandling og intensiv rygtræning …
    Jeg ved ikke ret meget endnu.

  • Svar
    Helle
    10. maj 2007 at

    Sara – det også sådan jeg tænker. Nu ved jeg hvad jeg har med at gøre og kan sætte ind der.

  • Svar
    Judith
    10. maj 2007 at

    Det er noget møj… men nu ved du i det mindste hvorfor du har de smerter du har. Hvad har de så foreslået i det videre forløb?
    Endnu en gang vil jeg sige god bedring til dig:-)
    Dejligt du fik besøg af din mor.

  • Svar
    Liselotte
    10. maj 2007 at

    Øv for pokker, Helle. Det var en ærgerlig besked, når man er så glad for at bevæge sig, som du er. Jeg håber du får “fod” på den snarest – og rigtig god bedring.

  • Svar
    Susan
    10. maj 2007 at

    Oev, men som du ogsaa selv skriver, nu kan du faa den rigtige behandling.

  • Svar
    Benny Engelbrecht
    10. maj 2007 at

    Kære Helle.
    Husk at en operation ikke altid er den bedste løsning. I situationen hvor man skal træffe valget skal man huske at uanset om man vælge operation eller ej, skal man være parat til at lægge sit liv om. Det hedder træning, træning og træning – uanset hvad. Risikoen ved at vælge en operation er at man glemmer at træne – simpelthen fordi den værste smerte forsvinder.
    Jeg valgte selv at træne mig ud af min prolaps. Det var hårdt, det gjorde ondt, men jeg ændrede også min levevis. Jeg har stadig ting jeg ikke kan her tre år efter – grave have for eksempel. Til gengæld kan jeg løbe – træner til marathon.
    Jeg glemmer aldrig smerterne, men det gode er, at man lærer at kende forskel på “gode” og “dårlige” smerter. Gode smerter er når man har arbejdet med kroppen, dårlige smerter er når man gør noget forkert.
    Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke!
    Mvh,
    Benny

  • Svar
    Bruno
    10. maj 2007 at

    Hej Helle
    Hvor synd-ærgerligt-træls og hvad jeg ellers lige kan komme i tanke om i den retning. Jeg føler med dig.
    Håber at det ikke skal være for langvarigt.
    De bedste ønsker om god bedring fra mig.
    Cykelhilsen Bruno

  • Svar
    Trine
    10. maj 2007 at

    ØV ØV ØV… Men lad os håbe at du får den rigtige behandling og snart er tilbage i sadlen igen… Rigtig god bedring Helle!

  • Svar
    carina
    10. maj 2007 at

    Øv altså. Jeg håber at du med den rette træning og viden kan komme oven på igen.
    I det mindste er der ingen som er i tvivl om at du kan klare træningen 😉
    God bedring!

  • Svar
    Lene
    10. maj 2007 at

    Hvor træls Helle, men nu må de give dig noget vejledning i hvad der er godt og skidt. Og så er det godt at læse Bennys indlæg, det viser jo, at cykelløb ikke er passé. God bedring.

  • Svar
    Mia
    10. maj 2007 at

    Av det var da ikke nogen god nyhed Helle. Men som andre har skrevet så kan det da være positivt at de nu har fundet ud af hvad der forårsager smerten således at du kan få den rette behandling og sådan.
    Rigtig god bedring!

  • Svar
    fivetosix
    10. maj 2007 at

    Øv altså….Min bedre halvdel er opereret for en sådan. Men hvis du kan træne dine rygmuskler op tror jeg som Benny også at det er den bedste vej.
    Du har jo træningsdiciplinen Helle, nu er det blot nogle andre muskler der skal trænes.
    God vind 😉

  • Svar
    Frida
    10. maj 2007 at

    Jeg er sikker på at når du finder ud af hvordan du skal gøre, så gør du det også. Som nogle af de andre har sagt før mig, så ved du jo hvad det vil sige at træne. Men er det ikke underligt hvordan en diagnose kan ændre éns syn. Også selvom den diagnose er temmelig negativ. Nu bliver der vist brug for masser af tålmodighed.
    De bedste ønsker om god bedring.

  • Svar
    Deborah
    11. maj 2007 at

    Av, da ossse! Held og lykke ligegyldigt, hvilken løsning(er) du vælger. Uanset, håber jeg at du får det meget bedre, end du har nu. Trøstehilsener herfra

  • Svar
    Helle
    11. maj 2007 at

    Fivetosix – ja, er der noget jeg er god til, så er det da at TRÆNE. Det er da altid noget.
    Benny Engelbrecht – din historie trøster mig meget. Min sport er det jeg er mest nervøs for lige nu, fordi det betyder så meget for min livskvalitet.

  • Svar
    Moster Tulle
    11. maj 2007 at

    Nej Helle – sikke noget værre L…
    Men som flere af de andre skriver, nu ved du i det mindste hvad du har med at gøre, så du kan få den rigtige behandling. Kender 2 som har trænet sådan en “djævel” væk og en enkelt som blev opereret – de har det alle super i dag og det ligger 3-5 år tilbage for alle 3.
    God bedring

  • Svar
    Helle
    11. maj 2007 at

    Moster Tulle – jeg samler på gode historier – dejlig med 2 mere til samlingen. 🙂

  • Svar
    Moster Tulle
    11. maj 2007 at

    Hende den 3. er ikke en “skræk-historie”. Hun fik valget mellem træning og operation og valgte – til de flestes overraskelse – operationen….

  • Svar
    Helle
    11. maj 2007 at

    Men det endte godt – altså 3 solstrålehistorier. 🙂

  • Svar
    Ella
    11. maj 2007 at

    Det var en træls besked, Helle – jeg håber at du, med den rette træning, kommer op på cyklen igen. Mange ønsker om rigtig god bedring 🙂

  • Svar
    Tina - omme i London
    12. maj 2007 at

    Yikes! God bedring Helle. Det lyder virkelig ubehageligt!

  • Svar
    Helle K
    20. juni 2008 at

    Hej Helle, ja jeg ved godt at jeg ikke kender dig.. Men lige nu står jeg i samme situation som du var i for et år siden. Har fået konstateret en diskusprolaps i L5/S1 og skal til at vælge mellem operation eller at satse på at den selv trækker sig tilbage ved hjælp af konservativ behandling. Håber derfor du måske vil fortælle mig hvordan det er gået for dig? Håber du har det godt i dag og at du har fået dit aktive liv tilbage. Jeg var selv i super form (næsten klar til marathon) inden jeg fik min prolaps for 12 uger siden. Og er mildest talt noget depri over ikke at kunne noget. Har ikke måtte gå en tur i 8 uger nu fordi det så er gået amok i mit ben. Så har været lukket inde i min lejlighed nærmest. Så som du skriver – man har brug for solstrålehistorier og sådan en håber jeg du kan give mig? Vh Helle K

  • Svar
    helle
    21. juni 2008 at

    Hej Helle K,
    Det gør mig frygtelig ond for dig. Uha, jeg ved hvor ondt man har. Du kan læse hele forløbet omkring min diskusprolaps her på min blog, helt fra jeg fik “smækket” i ryggen 15. april og til jeg startede job igen i august 3. mdr. efter.
    Jeg blev ikke opereret. Jeg “trænede den væk”, som man siger – det er nok mest noget med, at jeg gav det den tid det skulle have til at heles og fortage sig mens jeg trænede og gjorde en hel masse rigtigt for min ryg.
    Jeg blev advaret imod opereration alle steder fra.
    Der er nu gået 1 år og jeg lever helt som jeg gjorde før. Arbejder, cykler osv.
    Men HVER dag tager jeg specielle hensyn. F.eks. kan jeg stadig ikke ret godt sidde (sidder ALDRIG i en lænestol). Jeg skal sidde med “et kosteskaft i ryggen” og helst med min KcKenzie rygpølle i ryggen og ikke for længe ad gange, så går det bedst.
    Kort sagt: Hver dag tager jeg specielle hensyn til min ryg og når jeg gør det, går det godt.
    Hensyn vi i alle sammen i virkeligheden burde tage hver dag, FØR vi fik en rygskade.
    Jeg har symptomer ned i benet næste hver dag. Ikke smerter, mere et træk, en spænding, et dunk. Små symptomer der hele tiden minder mog om, at forholde mig ERGONOMISK til alt hvad jeg gør.
    Du skal nok komme over det. Men vær forbedredt på, DET TAGER TID. Og giv din krop den tid den skal have og de hensyn det kræver.
    Jeg havde rigtig meget glæde af McKenzie træningen og “helbred din egen ryg” blev en bibel, som jeg stadigvæk læser i en gang i mellem.
    Op med humøret. Du skal nok blive rask. Men du har selv en stor indflydelse på dit træningsforløb.
    Skriv endelig, hvis der er mere du vil vide – eller læs løs her på HellesHyggeblog.

  • Svar
    johnny petersen
    24. februar 2009 at

    jeg er en mand på 35 der har haft 2 blodpropper og kommet til skade i en maskine med min finger og selfølgelig kort tid efter fik jeg en diskusprolapsi nakkehvirvlen jeg ville gerne vide hvilke jobs man godt må arbejde med

  • Læg en kommentar