0 In Vejret

Donnerwetter!!

Vi havde en pragtfuld træningstur i aften. 10 mand M/K i gruppen – helt perfekt. En homogen gruppe. Dejligt vejr  – godt nok underligt lummert for årstiden, da vi cyklede ud.

Turlederen havde lagt en god rute. Der var et par gode bakker og et enkelt fritløbsinterval.

Først på hjemvejen begyndte det at lyne. Nøøøøj – hvor kan jeg cykle stærkt, når jeg skal skynde mig hjem! BrrrrooooouuUUUUUUUooommmmmm – 35 km/t på det røde lyn – Jeg ER ikke vild med lyn og torden, når jeg befinder mig i åbent landskab på min racercykel.

Først da jeg trillede cyklen i garage, begyndte det at regne.

Herhjemme stod Kaj under bruseren efter sin træningstur. Hyggeligt, hyggeligt. Vi kunne passende drøfte aftenens cykelture på badeværelset.

Og SÅ begyndte det ellers at tordne og brage. Relæet slog fra flere gange og det blev bælgmørk!

Hyggeligt, hyggeligt – altså, når ens handyman er hjemmeboende, så man ikke selv skal stå med det tekniske.

Nu er jeg træt og mild og fuld af kaffe og klar til sidste arbejdsdag i morgen, før det for alvor ringer ud til påskeferie.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Reminder

Mandag morgen, man synker ned på sin brede kontorstol.... 8 timer foran computeren ..... 5 dages nedtælling til næste weekend .....og ferie, for resten!Reminder til mig selv:"Helle! Du sidder ikke...

Close