4 Udgivet i Hverdagen

Drømme koster ikke noget

Så gik de første 2 ugers ferie … For min smag, har der været alt for meget regnvejr.

Og det er ikke fordi jeg vil brokke mig over vejret. For man vælger ikke først at holde ferie i en tempereret klimazone, for så bagefter at brokke sig over at vejret ikke var tropisk!

Feriestemning er ikke noget der kommer til mig på kommando, fordi det er blevet uge 30. 14 dages fri i øsregnvejr er for mig et udsøgt spild af kostbare fridage, som jeg hellere ville have brugt på et mere belejligt tidspunkt.

Jeg drømmer om at kunne arbejde, når jeg har lyst (Jow – det har jeg tit. f.eks. når vejret alligevel ikke er til andet) og om at kunne holde mine sparsomme fridage når det er passer mig. Pyt med at arbejde på en fredag aften kl. 21.00, når der intet er i fjernsynet alligevel, eller på er lørdag morgen kl. 06.00, hvor man alligevel ikke kan sove. I morges har jeg f.eks. afleveret en lønnet og B-skattepligtig freelanceopgave.

Tænkt, at kunne fordele sine 37 timer hen over ugen, som det passede én bedst.

Tja, gad vidst hvad for et fag, man så skulle have valgt?

Ak – sådan er der vist ikke mange, der kan planlægge. Men drømme koster da ikke noget.

Andre blogindlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Helle MA
    25. juli 2009 at

    Er der nogen tvivl?

    Netop du skulle ha’ været forfatter.

  • Svar
    Touborg
    25. juli 2009 at

    Troede jeg hun var!? 😀

  • Svar
    Helle MA
    26. juli 2009 at

    Det er hun da, men så vidt jeg ved ikke så meget, at hun lever af det. Vi mangler ligesom det endelige gennembrud, men hvem ved… Det er måske på vej?

  • Svar
    Helle
    26. juli 2009 at

    Ak … slige små-skriblerier?… det er nok ikke noget man kan leve af…

  • Læg en kommentar