0 In Arbejdslivet

Dramatik i jobbet

Det med dramatik i jobbet – som nu det, Nikoline oplevede i går –  det har jeg aldrig rigtig oplevet i min branche.

Min mor arbejdede med psykiatri hele sit arbejdsliv. Hun var plejer på lukket modtagerafdeling og hun elskede sit job. Derhjemme snakkede hun meget om det. Da jeg var 8 år vidste jeg hvad en arrestant var, hvad det ville sige at blive ”indlagt på rød tvang” og jeg vidste, at mennesker kunne blive så syge at de sultede sig selv ihjel eller hørte stemmer, der kommanderede dem til at stikke deres børn ned med en kniv (meget uhyggeligt!).

Jeg oplevede mere end én gang som barn, at min mor kom hjem fra arbejde, med et blåt øje. At hun var blevet slået ned af en patient og sågar (det værste tilfælde) holdt op i timevis med en ståltrådsstrik om halsen.  Patienten der holdt hende som gidsel, kendte hun gennem et langt liv i systemet. Derfor vidste hun, at han strammede strikken til, når han ville.

At overleve sådan et arbejdsliv – hatten af for det!

Jeg har aldrig haft lyst til, at gå i min mors fodspor.

Min far oplevede også dramatik i sit job som lærer, men det blev heldigvis kun ved truslerne. Jeg kan huske en historie om en elev, der blev så sur over en dårlig eksamens karakter, at han råbet: ”Jeg slår jer ihjel!”, uden for eksamenslokalet. Der var også en episode med en elev, der tegnede en tegning af 3 gravsteder – skoleinspektørens, viceskoleinspektørens og min fars. Hold op, han har været sur 🙂

Jeg fik heller aldrig lyst til at gå i min fars fodspor.

Det eneste jeg har misundt mine forældre, i deres arbejdsliv, er det faktum, at de ikke kunne fyres. De var tjenestemænd og kunne ikke fyres – det lyder helt mærkeligt i mine ører.

Ingen af mine forældre, har nogensinde prøvet, at stå uden arbejde. Arbejde var noget man tog, dengang de var unge – ikke noget man skulle gøre sig fortjent til at få. De har aldrig rigtig nogensinde været nødt til at løbe efter et arbejdsmarked, der ikke har brug for dem. De aldrig været ude og sælge sig selv. De har aldrig behøvet at skulle ”udvikle deres kompetencer”, for at få lov til at være med.

Så har der sikkert været en masse andet bøvl …. Og dramatik.

Næ – jeg har aldrig risikeret liv og lemmer, ved at gå på job. Det værste der kunne ske, var nogen lavede en fejl, der kunne koste penge. Uhhh – penge er GUD. Penge, penge, penge. Det er hele meningen med businesslivet.  Vi gik på arbejde, for at tjene flere penge til aktionærerne. At miste omsætning – det betød lukning og konkurs og arbejdsløshed og elendighed.

Der kunne også ske det, at chefen blev sur, over et eller andet. At kollegaerne var jaloux. Eller voksenmobning.

Jeg tænker nogen gange på, hvilken branche jeg ville vælge, hvis jeg fik lov at blive 20 år igen? Jeg aner det simpelthen ikke.

Nå – nok filosoferen her fra morgenstunden. Kaffen er drukket og dagens opgaver skal fra hånden. Jeg er MØGHAMRENDE øm i hele kroppen efter gårsdagens 5 kilometer løb og 1 times spinning. Nok lige voldsomt nok på én og samme dag, når man er ude af form, efter en influenzatur. Til gengæld kurerede det min rastløshed og nu er det en sand nydelse at se frem til en fysisk passiv fredag på kontoret.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar