10 In Familie

Dramatisk fredag aften

Fredag aften endte lidt dramatisk.

I torsdags fik Emilie lavet en endoskopisk torakal sympatektomi (operation mod rødme) på Skejby Sygehus. Umiddelbart gik operationen fint, og selvom Emilie havde dødondt i brystkasse og ryg om natten, følte hun sig frisk nok til at tage på den planlagte weekend på Fyn. Hun skulle være hjælper til Bianchi Melfar 24 timer.

Emilie viste mig, at hun havde sådan nogle mærkelige områder i nakken, hvor hendes hud føltes som “bobbleplast”. Hun havde luft under huden! Addrrrggggg!! Skejby Sygehus forelog godt nok en MR scanning, men nu var hun jo på Fyn, så det måtte vente.

Kl. 17 gik hun, Nikoline og jeg ned mod Lillebæltshallerne. Og da vi spadserede, blev Emilie stakåndet og begyndte at tale som om “nogen holdt hende for næsen”.

Så kom jeg i tanke om en historie Jan fra Baghjulet fortalte, en aften til et bestyrelsesmøde:

Han havde været på cykeltur i Frankrig, hvor en anden rytter styrtede og slog sig grimt. Umiddelbart havde rytteren det OK og tog med hjem til hotellet. Om aftenen under middagen, begyndte den forslåede cykelrytter pludselig at tale “som om nogen holdt ham for næsen”. En af de andre cykelryttere var tilfældigvis læge og havde sagt: “Du skal på sygehuset NU”. De ringede 112 (eller hvad man nu gør i Frankrig). En time efter lå cykelrytteren på intensiv.

Det viste sig, at han havde slået en flis af sit ribben. Det havde punkteret hans lunge. Nu fik han luft ud i brysthule (derfor den mærkelige tale) og der var fare for luften kunne gå i hans hjerte eller hjerne og så ville han dø!

Mit hjerte begyndte at hamre!

Jeg fortalte pigerne historien. De blev oprørte. Skældte mig ud over at fortælle sådan nogle uhyggelige ting, som gjorde dem bange – jeg fik alligevel Emilie overtalt til at kontakte Skejby, straks vi nåede ned i hallen.

Skejby svarede ikke. Så ringede Emilie til vagtlægen.

Vagtlægen sendte hende omgående til nærmeste vagtlæge.

Vagtlægen på Middelfart Sygehus, havde aldrig hørt om endoskopisk torakal sympatektomi og ringede til Skejby (nu svarede de), for at høre hvad det var og fortalte om Emilies symptomer (luft under huden, stakåndet, taler som om “nogen holder hende for næsen”).

Skejby sagde 112 – ambulance til nærmeste sygehus. 10 minutter efter var vi på vej i ambulance til Kolding.

Jeg skal love for både ambulance- og sygehuspersonale tog situationen alvorligt.

Et røntgenbillede viste, at Emilies venstre lunge var klappet 3 cm sammen og den højre 1 cm. Og så kunne man se, at hun havde luft ved nervebanerne helt nede fra armhulerne (hvor endoskopien var gået ind) og op til nakken. Vi fik en lang teknisk forklaring.

Emilie blev indlagt til observation. I dag vil de vurdere, om hun skal have lagt dræn for at fjerne luften eller om situationen aftager og lungerne “folder sig ud” af sig selv  ….

Kl. var 23.00 da Kaj og Nikoline forlod 24 timers løbet og hentede mig hjem fra sygehuset. Emilie har det godt og har sovet godt i nat. Hendes tal er fine.

Pyyyyhhhh – “Og det opdagede vi kun fordi, du havde hørt en historie om en cykelrytter”, sagde Emilie i aftes.

Det var ikke lige sådan en start på en god cykelløbsweekend, vi havde forstillet os.

You Might Also Like

10 Comments

  • Reply
    Merete
    2. juni 2012 at

    Fy for okker da for en oplevelse!
    Håber at det hele går “af sig selv” så der ikke skal yderligere tiltag til. God bedring til hende 🙂

  • Reply
    Letten
    2. juni 2012 at

    Puha. Jeg fik helt tårer i øjnene. Det er jo vores små pus. God bedring til hende.

  • Reply
    FruE
    2. juni 2012 at

    Godt at skræk historien kunne bruges. God bedring til hende.

  • Reply
    Helle
    2. juni 2012 at

    Morgenens røngten viser heldigvis, at situationen ikke er forværret. Nu venter hun på svar på, om hun må tage hjem.

  • Reply
    Eric
    4. juni 2012 at

    Det var da en skrækkelig historie. Ja, det var det så ikke alligevel, for den endte jo godt, men pyyha da, gys! Det var [kraftudtryk efter eget valg] godt, at du havde hørt og huskede historien.

  • Reply
    Michael
    14. marts 2013 at

    Hjalp operationen ?? kan hun stadig rødme ? sveder hun MEGET mere end før ?

  • Reply
    Helle
    14. marts 2013 at

    Ja, Michael. Operationen hjalp. Hun lider ikke af overdreven rødme mere – men kan selvfølgelig stadig blive naturlig rød i kinderne ved sport osv. Hun siger hun sveder lidt mere, andre steder på kroppen, men ikke noget, der generer meget. Hun er meget tilfreds med operationen nu.

  • Reply
    anne
    2. januar 2014 at

    jeg håber hun det godt i dag, og at hun ikke fortryder operationen. kostede operationen noget? jeg har selv overvejet det på grund af rødme 🙂 Mvh Anne

  • Reply
    Helle
    5. januar 2014 at

    Nej, operationen var gratis. Emilie er glad for den og hun har ikke slemme bivirkninger – men det ER et alvorligt indgreb at kappe de nervebaner over. Så man skal godt nok overveje grundigt, før man gør det. Hvis du er interesseret i en nærmere beskrivelse af Emilie rødmeoperation, så send mig en privat mail på helle@helleshyggeblog.dk. Emilie har skrevet en beretning, som bruges hos sundhedsvæsnet. Den må du gerne læse.

  • Reply
    John
    2. oktober 2014 at

    Jeg er en ung enlig fyr på 45, der lider af samme, siden jeg var dreng, jeg er klar på at gå gennem samme forløb som emilie for at få rød i hovedet væk – den er ødelæggende: jeg har ingen venner mere, familien kender jeg heller ikke længere, alt af “egen” vilje for ikke at komme i de ubehagelige situationer.
    Jeg har skiftet arbejde konstant for at finde et hvor der ikke er nogen mennesker.
    Jeg er træt af at lyve om at jeg har et socialt liv, på arbejdet, træt af og være “underlig” for netop at undgå rød i hovedet situationer.

    I dag har jeg endelig kontaktet lægen, det skal opereres væk, om jeg så selv skal betale for det!!
    jeg er ikke sur.

  • Skriv et svar

    Read more:
    Akupunktu…aaaavvvv!!!

    Mit liv er fuldt af grimme mænd, der er slemme ved mig! Min akupuntør er én af dem. Jeg har nu gennemført 3 ud af de 4 behandlinger, jeg aftalte...

    Close